Drømmer du om at tage på interrail ned gennem Europa, køre på mountainbike i svenske skove eller måske tomle gennem Danmark?
En ny rejsefestival ’Nye horisonter’ løber af stablen på Gladsaxe Hovedbibliotek 25.-26. januar. Idéen med festivalen er at inspirere til store rejseoplevelser med nærvær og nærhed til naturen, som samtidig har et lavere CO2-aftryk, altså at guide til anderledes oplevelser, som hverken behøver at være dyre eller kræve, at du rejser langt.




























