Det 42 meter høje monument foran Center for Solidaritet giver en øjeblikkelig fornemmelse af, hvor store kræfter der var på spil i kampen for dannelsen af den frie fagforening Solidaritet (NSZZ Solidarność) og Polens frigørelse fra kommunismen gennem 1970’erne og 80’erne.
Engang hed det Lenin-skibsværftet i Gdańsk. I dag har værftets gamle gitterport fået selskab af museum om Solidaritet og et monument over værftsarbejdere, der blev skudt under en strejke i 1970.




























