Dansk dyrepasser i Afrika: »Grænsepolitiet truede os med rifler«

»Den var kun bundet fast med et reb om benet, og så sad den ellers der og nød udsigten – det skulle fotograferes«, forklarer Jane Trolle om situationen, som fik grænsepolitiet i alarmberedskab.
»Den var kun bundet fast med et reb om benet, og så sad den ellers der og nød udsigten – det skulle fotograferes«, forklarer Jane Trolle om situationen, som fik grænsepolitiet i alarmberedskab.
Lyt til artiklen

Min første rejse ...
alene var, da jeg ville flytte til England som 16-årig. Jeg ville derover for at arbejde med heste og for at få erfaring, så jeg nemmere kunne få en elevplads som dyrepasser. Turen blev dog noget kortere end planlagt, da jeg ikke var glad for det sted, jeg skulle arbejde, og fik hjemve. Et par år senere flyttede jeg seks måneder til Schweiz, også for at arbejde med heste, og det var et super ophold.

Min bedste rejse ...
var en fantastisk tur til Afrika sidste år. Turen var en primitiv tur, hvor vi boede i telt og lavede mad over bål. Jeg rejste igennem fem lande, besøgte seks forskellige nationalparker, vi var også et smut på Zanzibar og havde en tredagestur på en husbåd på Lake Malawi. Jeg rejste alene, men der var plads til 28 mennesker på trucken. Turen var indrettet sådan, at man kan hoppe på og springe af, når man vil, og sådan kommer man til at møde en masse forskellige mennesker. Jeg tog af sted med det formål at se nogle af de dyr, som jeg arbejder med til daglig, i den vilde natur.

LÆS ARTIKELZoo-direktør så gnu blive ædt af løveMin værste rejse ... Jeg har ikke haft virkelig dårlige rejser, men en uges solskinsferie i Tyrkiet, det var bare alt, alt for kedeligt til mig. På rejser medbringer jeg altid ... makeup, det skader ikke at se lidt godt ud i vildmarken. Selvfølgelig også et godt kamera. Min favoritrejsepartner ... Jeg har faktisk altid rejst alene. Det synes jeg er rigtig fedt, for man kommer altid i snak med andre. Det er også meget lærerigt, da man kommer tæt på de lokale. Min seneste rejse ... var en tur til Irland, hvor jeg tilbragte en uge i Dublin. Det er en historisk spændende by og fuld af pubber med dejlig livlig musik.

LÆS ARTIKELUlla Terkelsen: »Tænk, at de kan holde mig ud«Mit bedste feriemåltid ... var svinekoteletter med cole slaw lavet over bål i nationalparken Lake Nakuru i Kenya. Vi spiste ved bålet ved solnedgangstid, mens vi kunne høre bavianer i træerne og kaffebøfler grynte fornøjet, mens de græssede 100 meter væk. Det var bedre end den fineste restaurant. Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ... kun at medbringe ét kamera. Det er sgu dumt, når man mangler fem ugers safari og ens kamera er gået død midt under en solopgang i Masai Mara. Jeg rejser altid tilbage til ... Afrika. Der har jeg slet ikke set det, jeg gerne ville, endnu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her