Udsigt over byen
»Du må ikke besøge Hongkong uden også at opleve Victoria-tinden 554 meter over byen. På toppen får du den bedste udsigt over Hongkong og byens skyline langs Victoria Harbour. Du kan komme op på toppen med den såkaldte bjergbane, som de fleste turister foretrækker, men min favoritmåde at komme derop på er at vandre op via The Morning Trail og langs Lugard Road. På en klar solrig dag er det en af mine yndlingsbeskæftigelser i byen«.Victoria-tinden, bjergbanen kører hvert kvarter hver dag fra klokken 07-24. En returbillet koster 36 kroner
Sejltur i havnen
»En anden oplevelse, jeg altid anbefaler til alle, der besøger Hongkong, er at tage en sejltur med de grøn-hvide Star Ferry-passagerfærger. Turen fra øen Hongkong til Tsimshatsui – eller den anden vej – er en kort hyggelig tur, der kun koster kun 3,50 kroner, og og igen får du en enestående udsigt til Hongkongs skyline«.Star Ferry sejler fra Kowloon hver dag fra 06.00-23.30 hele ugen


























