Befolkningens gæstfrihed og den varierede smukke natur gør St. Lucia til en ganske særlig destination.
Her kan man både meditere i bjergene, danse igennem til uformelle gadefester og stikke tæerne i klart blågrønt hav.
Her er fem oplevelser på den caribiske ø.
1 Vandretur på ’Stairway to Heaven’
»Kan du se et hus med blå tag? Der bor jeg«, siger den unge turguide og peger på et lille punkt langt nede i dalen.
Vi står på udsigtsposten på toppen af vandreturen Tet Paul Nature Trail, der ikke har kælenavnet ’Stairway to Heaven’ for ingenting.
Det har taget omkring 45 minutter at gå langsomt herop ad en sti, der ikke i sig selv er udfordrende stejl. Men det er varmen.
Selv om man bare sidder stille i solen i det tropiske St. Lucia, kommer man nemt til at drypsvede. Går man så oven i købet op ad et bjerg, tærer heden på kræfterne. Også selv om det foregår i adstadigt tempo og med korte pauser, mens en guide fortæller om nogle af de forskellige planter, der vokser langs stien.
Men udsigten fra toppen er den lille anstrengelse værd. Det føles faktisk lidt som at stå på toppen af verden. Herfra ses St. Lucias vartegn, de to vulkankratere Gros Piton og Petit Piton, på den sydvestlige kyst måske allerbedst.
Pitonerne er det perfekte postkortmotiv. Deres silhuetter ses i landets flag, og den udbredte lokale øl Piton er opkaldt efter dem. Gros Piton og Petit Piton er henholdsvis 771 meter og 743 meter høje, og siden 2004 har de været på Unesco’s Verdensarvliste. Man kan gå på stier op ad Gros Piton, hvis bentøjet er i orden. Petit Piton skal man derimod være trænet bjergbestiger for at nå toppen af.
Vejen til en af verdens bedste strande går gennem høj sø og kvalmeSer man dem på afstand fra Tet Paul Nature Trail, får øjnene andre oplevelser med i købet. Prægtige grønne skove breder sig på bjergsiderne, og nede i dalen, hvor den unge turguide bor i et hus med blåt tag, dyrkes jorden. Mange mindre landbrug i St. Lucia er økologiske, siger guiden. Hun er 19 år og var egentlig flyttet hjemmefra for at studere i hovedstaden Castries, men naturen og roen på landet trak så meget i hende, at hun flyttede hjem igen for dels at arbejde som guide, dels hjælpe til i landbruget.
Ned ad St. Lucias himmelbjerg sprinter guiden på lette og vante fødder, mens hendes flok af turister er lidt mere varsomme med ikke at skride på den sandede sti eller falde over en ujævnhed foruden at nyde synet af de mange eksotiske planter. For eksempel de nuttede lavstammede ananas med imponerende store frugter, der vokser i menneskers knæhøjde.
2. Ro, udsigt og syngende fugle
En hverdagseftermiddag på en ydmyg bar i et malet træhus i en af Soufríeres små gader er det nemt at få sig en sludder med en af de lokale. St. Lucia er i det hele taget et sted, hvor man føler sig meget velkommen som gæst. I Soufríere kommer man tæt på indbyggernes dagligdag: Ser fiskerne ved havnen, legende børn og kvinder, der handler i supermarkedet, hvor alt koster mindre, end det gør på markedet i hovedstaden Castries.
Soufríere er St. Lucias tidligere hovedstad og ligger på vestkysten af landet tæt ved en række af de mest populære naturattraktioner såsom vulkanen Sulphur Springs, Pitonerne og St. Lucia Rain Forest. I omegnen af Soufríere findes nogle af landets smukkeste hotelbyggerier, og selv om man ikke skal bo på det både imponerende og dyre Anse Chastanet, er det fantastisk at besøge stedet. Måske for at spise på restauranten. Menuen er et udsøgt tilberedt udvalg af f.eks. skaldyr, kylling og fisk krydret på lucianernes måde med masser af karry, ingefær og grønne krydderier. I det hele taget er lucianerne gode til at gøre deres mad lige så farverig som deres natur.
Og så ligger Anse Chastanet ligesom adskillige andre hoteller oppe i bjergene og er bygget, så det indbyder til, at man går en tur i området, finder en skyggeplet og sætter sig med ansigtet i retning af den nærmest ufattelig flotte udsigt og mediterer. Med kulørte småfugle syngende om ørerne. I stedet for at tage billeder af herligheden.
Fotografier kan være gode nok. Men det har en særlig værdi at få synet af St. Lucias særlige skønhed prentet ind i sjælen.
3 Festklædte gæster til søndagsmesse i kirken
Ved indgangen til kirken St. Joseph the Worker Parish i den lille nordvestlige by Gros Islet modtog præsten medlemmer af menigheden med varme håndtryk og brede smil.
Nu er messen i gang, og den blomsterpyntede kirke er fyldt med søndagsklædte lucianere. Alle ser ud til at have fundet det fine tøj frem til den ugentlige kirkegang, og især kvinderne er smukke i deres flotte knælange kjoler og store farvelysende hatte.
Ritualerne ved en messe i St. Lucia er på nogle måder anderledes end ved kirkegang i Danmark. I St. Joseph the Worker Parish bryder menigheden ofte ud i latter, jubel og bragende klapsalver ved lyden af præstens ord. Og når salmerne synges, rejser alle sig op og lever sig ind i sangen.
Kom helt tæt på paradis på et krydstogt med katamaranKatolicismen er dominerende religion i St. Lucia, men ikke så synlig som den rastafaribevægelse, der også er udbredt. Overalt ses mænd og kvinder med dreadlocks, og reggae spilles fra bilradioerne. I St. Lucia lever en del også helt eller delvis efter rastafariregler ved bl.a. at være veganere, dyrke deres egne grøntsager, undgå alkohol og ryge cannabis.
Større og mere kendt end kirken i Gros Islet er katedralen i St. Lucias hovedstad, Castries. Under den store kirkebygnings hvælvede lofter kan man om søndagen opleve en væsentlig del af lucianernes kultur.
Castries har ligesom resten af St. Lucia historisk set haft en omskiftelig tilværelse. Ud over at franskmænd og englændere fra 1600-tallet skiftedes til at kolonisere øen har Castries været hærget af storbrande, der har tvunget byen gennem den ene genetablering efter den anden.
Dog har havnen udviklet byens status som knudepunkt for både industri og turisme.
I nutiden lægger masser af store cruiseskibe til ved havnen, hvorfra turisterne kun skal gå få meter, så befinder de sig på et myldrende marked, hvor krydderier, fisk, frugt og rom er nogle af de store attraktioner. Fra slutningen af maj bugner markedet af modne mangofrugter, der har samme form som øen selv og er en af de frugter, lucianerne holder mest af og bruger i utallige retter.
Markedet i Castries er åbent hver dag undtagen søndag i dagtimerne.
Oplysninger om kirken i Gros Islet:
4 Gadefest og dans hver fredag
På en rødmalet veranda af træ i den lille by Gros Islet residerer en dj, der sørger for, at det ene pop- eller reggaehit efter det andet strømmer ud i gaderne. Her modtages den høje musik med umiddelbar glæde af folk, der danser eller vipper med tæerne på stedet på enhver ledig kvadratmeter, så langt øjet rækker.
Langs husmurene er en del plads dog optaget af lucianere, der sælger den populære lokale øl Piton eller kulørte drinks til festens deltagere. Det kræver hverken invitation eller penge at deltage i den ugentlige gadefest i Gros Islet. Hver fredag dukker man bare op ud på aftenen. Så er festen i gang, og det er lige tilladt at danse igennem eller nøjes med at observere folkemængden bestående af både turister og lokale indbyggere. Det er kun til at blive i godt humør af at se så mange forskellige typer mennesker finde ud af at skabe en improvisatorisk fest.
Når småt er godt: Få intim luksus på vandet i CaribienSt. Lucia er ikke meget større end Bornholm, størstedelen af befolkningen bor uden for byerne i det bjerg- og skovrige land, og alligevel er der året rundt forskellige begivenheder, der ligesom gadefesterne i Gros Islet tiltrækker masser af mennesker. I maj finder en stor jazz- og kunstfestival sted, og den har tradition for at tiltrække både lokale og internationale navne. Kort tid efter begynder det årligt tilbagevendende og månedlange karneval.
5 Alle nuancer af grønt i regnskoven
Violette, citrongule og orange sommerfugle krydser blikket som små flyvende prikker i St. Lucia Rain Forest, der bortset fra mægtige vandfald ellers mest er grøn i flere nuancer, end man nogensinde har drømt om.
Luften er mættet af duften fra skovens tætte væld af grønne planter, mens en fuldkommen lydløs svævebane bringer betalende gæster helt tæt på lange lianer, menneskehøje bregner og alle områdets mange forskellige træer. Nogle gange kan man være så heldig at opleve papegøjer eller andre af St. Lucias mange fugle på nært hold i løbet af en guidet tur i regnskoven.
Svævebanen bevæger sig så langsomt og så højt oppe, at man når at nyde fornemmelsen af at være på niveau med trætoppe i fulde drag.
Den eneste afbrydelse af idyllen sker, hvis nogen længere nede i skoven hviner af fryd, mens de ved tyngdekraftens hjælp svæver fra tæernes top til skovens bund hængende i en wire.
Oplev Tobagos turkise vand fra en hesterygDe forskellige aktiviteter i St. Lucia Rain Forest arrangeres af Rainforest Adventures, der sørger for, at turismen i regnskoven er bæredygtig for miljøet.
En tur i svævebanen i regnskoven er ikke det eneste, der kan få et menneske fra det tempererede bjergløse Danmark til pludselig at føle sig placeret midt i et surrealistisk smukt eventyr.
I skumringstimerne er det noget helt særligt at gå en tur alene langs en af de strande, der mange steder ligger skulder ved skulder ved det blå og turkise caribiske hav med dets rige muligheder for at svømme, snorkle og dykke.
I timerne lige inden mørket falder på, har de fleste badegæster trukket sig tilbage til hotellerne, solen er holdt op med at brænde tæerne, og man bliver både rolig og lykkelig af at gå med bare fødder i et hav, der strækker sig mod uendeligheden.
www.rainforestadventure.com/st-lucia
Politiken var inviteret af Saint Lucia Tourist Board
fortsæt med at læse
