Annapolis er køn som et postkort, ældgammel set i amerikansk perspektiv og har så mange instagramværdige motiver, at man næsten får ondt i øjnene.
Allerede i 1700-tallet socialiserede flere af Amerikas grundlæggere med byens øvrige overklasse, og her er historiske og velbevarede bygninger overalt. Og siden 1845 har Annapolis’ vartegn, flådeakademiet, formet byens liv på godt og ondt.




























