De nye skærpede krav til paskontrol, der træder i kraft i danske lufthavne 7. oktober, er allerede indført flere steder i EU, og det har givet problemer med kødannelser. Det siger organisationen A4E, Airlines For Europe, der har samlet op til 20 flyselskaber som Ryanair, EasyJet, Air France KLM, Norwegian, British Airways og Lufthansa i sin organisation.
Det nye ved den skærpede kontrol i EU-lufthavne er, at der skal udføres et grundigere tjek af folk, der rejser til eller ankommer fra lande, der ligger uden for Schengenområdet – det kan være Storbritannien, USA eller Thailand.




























