Fiaskoen kan komme lige i hælene af en succes. Den kontrast bliver i rigt mål udstillet på British Motor Museum i Gaydon i det sydlige England. Her står biler, der blev bygget i milliontal gennem årtier, ved siden af andre biler, som kun blev fremstillet i de få eksemplarer, som var nødvendige til den første udvikling af bilen. Hvorefter ledelsen i bilfirmaerne så sagde: »Nej, duer ikke«.
Blandt de største succeser i britisk bilindustri er Austin Mini, født i 1959, og den klassiske Land Rover, der havde premiere i 1948. Dem ser man på museet, og de allerførste biler er bevaret. Se dem i faktaboksen.




























