Den kritiske rumlen i flere europæiske byer over for mange turister denne sommer har fået den internationale sammenslutning for turisme, World Travel & Tourism Council (WTTC), til at iværksætte en kortlægning af, hvor store problemerne er.
»Rejsende giver arbejde, og millioner af mennesker er afhængige af disse job. Men vi bliver nødt til at beskytte destinationerne«, udtaler topchefen for WTTC, Gloria Guevara, til det britiske branchesite Travel Weekly.



























