Står du og skal til en af de store fagmesser i Frankfurt am Main, har du et problem: hotellet. I messeperioden er priserne skyhøje, og der er ingen garanti for, at du kan finde et hotel i gåafstand til messeområdet. Derfor kan man med fordel søge ud til en af byerne i omegnen af Frankfurt: Wiesbaden, Darmstadt eller Mainz. Der er mindre end en times togkørsel ind til messeområdet, og du kommer til at bo langt billigere ved at rykke lidt væk fra Frankfurt.
Så da Politiken skulle til bilmesse i Frankfurt, valgte vi hotel i Wiesbaden. Vi tjekkede ind på Town Hotel, som virkelig også ligger lige midt i byen.




























