Årets bedste rejsebilleder 2017 er fundet.
Den samlede vinder blev belgiske Alain Schroeder. Han vandt den fornemme pris for en serie billeder af henholdsvis kushti-brydning i Indien samt de særlige ritualer, der omgiver døden i indonesiske Toraja.
Det er 15. gang, der bliver kåret en Travel Photographer of the Year-vinder. Det er en international fotokonkurrence med en samlet vinder, men hvor der også udpeges en lang række vindere i en masse underkategorier.
I år har juryen fået tilsendt i alt 20.000 rejsebilleder fra fotografer fra 129 forskellige lande. Både amatører såvel som professionelle fotografer deltager hvert år i Travel Photographer of the Year.
