Tag på roadtrip langs Nordirlands forrevne og underskønne kyst

Det kræver is i maven at gå på hængebroen, der forbinder fastlandet med klippeøen Carrick-a-Rede. I gamle dage tog fiskere turen for at fange indbringende laks. Den nuværende bro er fra 2008 og krydses årligt af 250.000 besøgende.
Det kræver is i maven at gå på hængebroen, der forbinder fastlandet med klippeøen Carrick-a-Rede. I gamle dage tog fiskere turen for at fange indbringende laks. Den nuværende bro er fra 2008 og krydses årligt af 250.000 besøgende.
Lyt til artiklen

Et slør af dis trækker tråde over de frodige enge. Over dem rejser bakkedrag med patchworktæpper af grønne marker sig. Det er morgen i Glenariff-dalen en lille times kørsel nord for Belfast. Med en lunende to go-kaffe i hånden stryger jeg ud ad hotellets døre for at se solen bryde frem op over de lave bjerge. Lidt efter er hele dalen badet i et gyldent lys. Det er, som om vejrguderne arbejder på højtryk med at forsikre os om, at det nok skal blive en god dag – bedre end gårsdagen, hvor tunge byger rullede ind fra vest.

Vi er en lille gruppe skandinaviske journalister, der er ankommet til Nordirland dagen før, hvor vi tilbragte eftermiddagen i Belfast, hvorefter vi trillede ud på landet til den fjerne, frodige dal. Nu kører vi videre, og der går ikke mange minutter, før vi befinder os på den vejstrækning langs kysten, der går under navnet Causeway Coastal Route. Vi kan se langt op ad den forrevne nordirske kyst med de evigt bløde, grønne bjerge på den ene side og et ikke helt roligt Irsk Hav på den anden. Ude i horisonten fremtoner den skotske halvø Mull of Kintyre, som Paul McCartney og Wings besang i 1977 med det store sækkepibehit af samme navn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her