Allerede nede ved havet ser man, at noget er anderledes end andre steder i Italien. Det, der ligner almindelige sten og skærver, er ikke bare hvidere end det, man normalt ser det ved kysten, men også blødere og køligere: Det er marmor.
Skærverne er måske faldet af vognene på den lille jernbane, der stadig kører fra bruddene oppe i bjergene og ned til kranerne i den store industrihavn, der stadig udskiber hundredtusindvis af tons hvert år. Eller fra skibene, der sejler marmoret rundt i hele verden?



























