Indgangen til Barbican Centre i London er ikke sådan lige at finde. Det er ikke så mærkeligt. Centret er nemlig opført som et avanceret beboelseskvarter designet til at beskytte beboerne mod støj og indtryk ude fra den pulserende storby.
Det er lykkedes ganske godt, og set udefra er der ikke rigtig noget inviterende over det vældige efterkrigstidsbyggeri med 44-etagers beboelsestårne. Og det var først senere, der blev tilføjet en teater- og koncertsal, og for ikke at forstyrre beboerne unødigt blev den etableret under gadeplan. Der findes altså ikke nogen grandios hovedindgang.
Når først man har fundet derind, folder centret sig ud med en anselig foyer i flere niveauer med brede trapper med gelænder i messing og et rødt profileret loft ved indgangen til den store koncertsal med plads til 2.000 gæster. Desuden cafeer og restauranter, der vender mod udendørs anlæg med en stor sø i gadeplan. Herfra kan man komme op og rundt i centret, der er forbundet af svævende gangstier og udearealer i flere niveauer.
For at komme omkring og få indblik i det spektakulære betonbyggeri er det en god idé at tage med på en arkitektur-rundvisning. Den varer halvanden time, og på denne søndag får jeg og en halv snes andre gæster en engageret introduktion til stedet af arkitektstuderende Natalia Jaeger.
