Jeg var skeptisk inden ankomsten. Belfast har for mig, der er født i 1977 og er vokset op med IRA’s terror og den evigt ulmende konflikt mellem katolikker og de probritiske protestanter, altid stået som symbolet på den fuldendte formørkelse. For mig var Belfast lig med desillusion, had og nedslidte arbejderkvarterer, hvor dramatiske gavlmalerier med krigsmotiver var den eneste form for æstetisk udfoldelse.
I min erindring havde jeg foruden barndommens Belfast-billeder fra tv og avisforsider også 80’er-filmen ’Cal’ med Helen Mirren i en af hovedrollerne. Den handler netop om konflikten mellem katolikker og protestanter, om håbet om fred, der ustandseligt trampes ned af endnu et overfald, endnu et mord i og omkring Nordirlands hårdt prøvede hovedstad.
