Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Christophe Ena/AP
Foto: Christophe Ena/AP

Air France-medarbjedere har samlet sig udenfor flyselskabets hovedkvarter i Tremblay-en-France under en demonstration.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fransk minister: Air France er i fare for at forsvinde

Mandag bliver Air France igen ramt af strejker. Selskabets overlevelse hænger i en tynd tråd, mener minister.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det strejkeplagede luftfartsselskab Air France risikerer at gå til grunde, hvis det ikke bliver mere konkurrencedygtigt.

Det siger Frankrigs økonomiminister, Bruno Le Maire, ifølge BBC.

Og selv om den franske stat ejer 14,3 procent af moderselskabet Air France-KLM, så har regeringen ikke tænkt sig at træde til som økonomisk redningsmand, understreger ministeren.

»Air Frances overlevelse hænger i en tynd tråd. Air France vil forsvinde, hvis det ikke gør den nødvendige indsats for at være konkurrencedygtig«, siger Bruno Le Maire.

Advarslen kommer, før de ansatte mandag indleder en ny runde af arbejdsnedlæggelser som følge af en lønstrid med ledelsen.

Fredag opsagde Jean-Marc Janaillac sin stilling som administrerende direktør for Air France-KLM, efter at de ansatte i Air France havde nedstemt et nyt lønforslag.

Air France, der er et af Europas største luftfartsselskaber, har i en længere periode været ramt af strejker, som har kostet dyrt.

Kræver markante lønstigninger

De ansatte strejkede i april i 13 dage, hvilket førte til mange aflysninger og et økonomisk tab for Air France-KLM på 300 millioner euro - 2,2 milliarder kroner.

Medarbejderne kræver markante lønstigninger efter seks år med fastlåste lønninger.

For 2018 lyder kravet på en stigning på 5,1 procent.

Selskabet havde fremlagt et forslag til en lønpakke, der ville give en lønstigning på syv procent over fire år.

Men det blev afvist af et flertal af de ansatte i en afstemning, og tilbuddet er taget af bordet igen.

I første kvartal havde Air France-KLM et underskud på 269 millioner euro.

Mens andre af de store traditionelle selskaber som British Airways og Lufthansa har tilpasset sig konkurrence fra lavprisselskaber ved at skære i udgifterne, så kritiserer mange finansanalytikere Air France-KLM for at lade stå til og gøre for lidt for at rette op på økonomien.

Air France blev i 2004 fusioneret med det hollandske KLM. De to selskaber flyver fortsat under eget navn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden