Lyt til artiklen
Solen skinner ved Estación Internacional de Canfranc i det nordlige Spanien. En kølig formiddagsvind blæser gennem dalen med de stejle, træbevoksede bjergsider, som stationen ligger i. Fuglekvidder høres, og det er helt anderledes end lydinfernoet ved andre af Europas største jernbanestationer.
'No pasar', forbudt at krydse, står der på et rødt skilt ved den perron, jeg står på. Fire par skinner skiller mig fra Canfrancs høje ankomsthal. Jeg kigger op og ned ad skinnerne. Til venstre holder der et nyere tog, lydløst og lukket. Til højre går tre personer rundt mellem sporene. Det knaser fra de lyse småsten, de træder på. De stopper op og tager billeder.
