Lad os slå det vigtigste fast med det samme: Der er absolut ingen grund til at holde ungerne væk fra det salte og lokkende hav under sommerferien sydpå til Middelhavet, blot fordi der højst usædvanligt er blevet set, fotograferet og videofilmet en hvidhaj i nærheden af ferieøen Mallorca.
Det siger havbiolog, hajekspert og direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, Bo Skaarup, efter at der for første gang i mere end 40 år er blevet dokumenteret en 'Great White Shark' ved den spanske ferieø.




























