Lyt til artiklen
Vi kigger diskret, men meget nysgerrigt på de andres oppakning, da vi står på træmolen og venter på båden, der skal sejle os over bugten. For selv om vi er på færdigpakket vandretur, skal man selv sørge for udstyr og mad. Og hvad spiser to ikke-småtspisende voksne egentlig på 4 dage, når de samtidig vandrer 46 kilometer, har 12-14 kilo på ryggen, og terrænet er kuperet? Ret meget, skal det vise det sig. Men vores oppakning ser ikke hverken større eller mindre ud end de fleste andres.
Pakkerejser er normalt ikke i høj kurs, så der er også en smule skepsis i rygsækken, da vi går om bord på båden i Port Arthur i det sydøstlige Tasmanien. Der udleveres lange røde regnfrakker, som får os til at ligne en gruppe medvirkende i 'Handmaid's Tale'.
