Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I en skov mellem to hoteller dumpes affaldet, der hurtigt samler sig til et lille bjerg.
Foto: Jens Bostrup

I en skov mellem to hoteller dumpes affaldet, der hurtigt samler sig til et lille bjerg.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zanzibars hoteller drukner i succes, affald og urenset spildevand

Danske forskere skal hjælpe med at finde praktiske og politiske løsninger, der kan redde Zanzibars økosystem fra et totalt sammenbrud.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brændingen, hvor bølgerne fra Det Indiske Ocean slår ind mod stranden, har trukket sig flere hundred meter tilbage og kan skimtes ude ved horisonten. I nogle timer kan vi se det dramatiske landskab, der ellers er gemt væk under overfladen: Tangen danner sindrige mønstre i grønt, brunt og sort mod det kridhvide sand. Mønstrene brydes af vandpytter, der tilføjer et væld af nuancer – fra en lys turkis i de lave pytter til en mørk azurblå i de dybeste.

Det er betagende. Men vi – min frue, Tina, og jeg – er ikke kommet hertil for at nyde udsigten. Missionen er at undersøge, om turismen på øen kan blive bæredygtig … i det mindste fra vi står ud af flyet, og til vi sætter os ind igen. Flyrejsen er en anden sag.


Inden afrejsen har jeg talt med Flemming Konradsen, professor i international sundhed på Københavns Universitet. Han står i spidsen for et samarbejde med Zanzibars statslige universitet, der over 3 år får 13 millioner kroner i støtte fra Danida i håb om at understøtte en bæredygtig turisme. I et andet Danida-støttet projekt går forskerne i dybden med fire udvalgte hoteller, udvikler praktiske løsninger og måler effekten.

Samarbejdet har stået på siden 2010, men indtil videre har det først og fremmest afdækket problemernes omfang. Hver dag ledes 2.200 kubikmeter ubehandlet spildevand direkte ud i havet. Forskerne er ved at måle på, hvor store problemer det giver for folkesundheden og koralrevet, som er en af øens store attraktioner.

Hver dag producerer hoteller, barer og restauranter desuden omkring 240 tons fast affald, der bliver kørt ud og efterladt i naturen.

Hver turist efterlader i gennemsnit to 1,5-liters vandflasker om dagen, og der er ingen affaldshåndtering. Somme tider bliver de samlet i vejkanten.
Foto: Jens Bostrup

Hver turist efterlader i gennemsnit to 1,5-liters vandflasker om dagen, og der er ingen affaldshåndtering. Somme tider bliver de samlet i vejkanten.

De femstjernede luksushoteller bruger op imod 2.000 liter vand per gæst per dag. Da der ikke er vand nok at tage af, har det skabt konflikter med lokalbefolkningen.

»Folk kan måske godt leve med, at det flyder med vandflasker. Men de kan ikke leve uden vand«, siger Flemming Konradsen.

På 10 år er antallet af turister på Zanzibar mere end fordoblet fra 150.000 til 376.000. Tanzanias turistorganisation forventer, at væksten kommer til at gå endnu stærkere over de næste 5 år.

»Men som det kører nu, er man ved at fjerne grundlaget for, at der også vil være gæster om 10 eller 20 år«, siger Flemming Konradsen.

Og det er mere end bare ærgerligt. Turisme er et af de vigtigste midler overhovedet til at bekæmpe fattigdom. På Zanzibar, med lidt over en million indbyggere, står turismen for 72.000 arbejdspladser – den største private sektor i øens økonomi, der udgør 27 procent af bnp og er kilden til 80 procent af den udenlandske valuta.

»Turismen kan blive en motor for modernisering af hele Zanzibar. Hotellerne og turisterne kan skabe både jobs og velstand og samtidig tiltrække moderne og miljøvenlig teknologi«, forklarer Konradsen.

Hoteller skaber selv deres myggeplage

Vi har tjekket ind på Seasons Lodge på østsiden af Zanzibar, et lille sted med 11 hytter, der slår sig op på at være bæredygtigt. Her efterlader man kun et lille klimaaftryk, mens man oplever Zanzibars farverige og rå skønhed, hedder det på hjemmesiden. Hotellet bekender sig til ansvarlig turisme og er bygget udelukkende af bæredygtige lokale materialer og af fremragende lokale håndværkere, lover de.

Til gengæld kræver de en indsats af gæsterne. Der er ingen plastikflasker til vand; man får en drikkedunk, man selv skal fylde, og en kande til måltiderne. De små plastflasker til sæbe og shampoo er erstattet af beholdere, der fyldes op. Vinflasker bliver smeltet om til glas, lamper og meget andet, der bruges på stedet eller sælges som kunsthåndværk.

Men hver dag, lige før mørket falder på, kommer stuepigen med en spraydåse og spreder en giftig kemisk cocktail ud over hele hytten for at holde myggene væk.

Det store antal myg er ikke nogen naturlov. Synderen er menneskeskabt, og efter tip fra en af universitets affaldsforskere finder vi den lidt derfra. Ved hovedvejen midt mellem to af de store luksushoteller, omkring 100 meter inde i bushen, ligger en godt skjult uautoriseret losseplads, der fyldes op med især dåser, poser, vin- og plastikflasker, men også aflagte madrasser og efterladte badebolde fra hotellerne i nærheden.

Affaldet er samlet i et lille bjerg, omkring 30 meter langt, 10 meter på det bredeste stykke og flere meter, hvor det er højest.

Sådan kan det se ud, når der efterlades skrald i naturen på Zanzibar.
Foto: Jens Bostrup

Sådan kan det se ud, når der efterlades skrald i naturen på Zanzibar.

Turisterne kan ikke se bjerget, men de mærker det. For det er her på lossepladsen, myggelarverne bliver udklækket og yngler, før de angriber turisterne om aftenen og natten. Myggene kan, alt efter vindretningen, nå et par kilometer ud. De fleste hoteller i byen ligger inden for den radius, de nærmeste ligger kun 100 meter væk.

»Myggene er stort set alle af hotellernes egen avl«, fortæller Fatma Saleh, der forsker i sammenhængen mellem affald, myg og sygdomme på Zanzibars statsuniversitet.

»Når det regner, lægger vandet sig i flasker og dåser, og lossepladsen bliver en kæmpestor og helt perfekt yngleplads for myggelarver. Når de bliver voksne, flyver de hen til hotellerne, der prøver at holde dem nede med gift. Det er meget lidt bæredygtigt«, siger hun.

Men det er også decideret sundhedsskadeligt. Et af de mest ondartede bæster hedder Aedes aegypti og kan sprede gul feber, denguefeber, chikungunya og zika. Fatma Saleh har fundet deres æg og larver i samtlige vandprøver på de – ganske få – hoteller, der vil samarbejde med hende.

Hvis først myggene begynder at sprede en af de alvorlige sygdomme, vil turisterne med det samme holde op med at komme, viser erfaringerne fra andre destinationer.

»Vi har ikke haft nogen udbrud, men risikoen er hele tiden til stede. Folk rejser frem og tilbage fra fastlandet og resten af verden. De kan når som helst tage en af de alvorlige sygdomme med sig, og myggene, der kan sprede den, er her allerede«, siger Fatma Saleh.

Malaria, de fleste turisters store frygt, har Zanzibar dog fået forbløffende godt styr på. I år 2000 blev næsten 40 procent af befolkningen testet positiv for malaria, de seneste 10 år har andelen ligget under 1 procent. Det kan lade sig gøre, fordi Zanzibar er en ø, der ligger så langt væk, at myggene selv med en god vind i ryggen ikke uden videre kan flyve hertil.

»Målet er en total udryddelse af malaria i Zanzibar, men det er meget vanskeligt at opnå i praksis, fordi der kommer nye malariamyg ind med varer fra fastlandet. Men hver gang vi opdager nye tilfælde, bliver myggene, deres larver, æg og ynglesteder fjernet«, fortæller Fatma Saleh.

Hotellerne burde kunne se en klar egeninteresse i at få styr på affaldshåndteringen. Selv uden sygdomsrisikoen er myggene en alvorlig irritationsfaktor for turisterne, og det er meget dyrere at sprøjte hele området til med kemikalier end at fjerne myggenes ynglesteder, siger hendes kollega Biubwa Fally Ally, der forsker i affaldshåndtering.

Kloakvand i havet

Vi tjekker ud af myggeland og drager til hovedstaden, Stone Town, hvor der så nogenlunde er styr på affaldshåndteringen og meget færre myg. Der er mange andre gode ting at sige om Stone Towns markeder og travle små gader med spor af tidligere tiders slavehandel og kolonitid, men vi har en anden mission.

5 kilometers sejlads fra byens strand ligger Prison Island og et koralrev, der med god grund er en af Zanzibars vigtige attraktioner. Når man har iført sig maske og snorkel og dumper ned i det kropsvarme vand, glider man lige ned i et fremmed og fascinerende univers. Korallerne på bunden veksler mellem røde, brune, blå og sorte og antager næsten alle tænkelige former. Mellem korallerne svømmer en vrimmel af farverige fisk i næsten lige så mange forskellige former.

Ud for stranden i Stone Town, omtrent hvor regnbuen ender, ligger et koralrev, som er en af Zanzibars trækplastre. Det er imidlertid blevet sygt af forurening.
Foto: Tina Bostrup

Ud for stranden i Stone Town, omtrent hvor regnbuen ender, ligger et koralrev, som er en af Zanzibars trækplastre. Det er imidlertid blevet sygt af forurening.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men revet er sygt. De hårde koraller er i markant tilbagegang, og de bløde plantekoraler og algevæksterne tager over. Spildevand, der ledes direkte ud i havet fra toiletterne på Zanzibars hoteller, er en vigtig del af forklaringen, siger dr. Haji Mwevura fra Zanzibars universitet, der står i spidsen for overvågning af vandkvaliteten omkring øen.

»Korallerne bliver automatisk påvirket, når de bliver overstrømmet med kemikalier«, siger han.

Spildevandet ødelægger også fiskebestanden, og Haji Mwevura frygter, at forureningen er ved at nå et omfang, der kan gøre mennesker syge.

Kun nogle ganske få af de store udenlandsk ejede hoteller er begyndt at rense spildevandet. Et af dem så godt, at de kan bruge det rensede spildevand til vanding.

»Det er ganske udmærket, at de renser deres eget spildevand. Problemet er, at de ikke vil dele deres teknologi, hverken med de andre hoteller eller med lokalsamfundet«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De ville imidlertid gøre klogt i at tænke lidt længere. Når nabohotellerne sender kloakvand ud ved den samme kyst, rammer det også deres gæster. De er simpelthen nødt til at arbejde sammen for at løse problemerne«, siger han.

Et oplagt sted at sætte sig sammen er den lokale brancheforening, mener han. Det gør Seif Miskry, formand for Zanzibar Association of Tourism Investors, også.

»Vi forsøger virkelig. For os, der bor her, er behovet indlysende«, siger han.

»Men mange af de udenlandsk ejede hoteller viser ingen interesse for at samarbejde. Tingene ser åbenbart anderledes ud, når man betragter dem fra et kontor i Kampala eller London. For dem er de andre hoteller konkurrenter, ikke partnere med et fælles mål om at bevare Zanzibar som et smukt sted. Mange af dem er ikke engang medlem af vores forening«, forklarer Seif Miskry.

Problemet forstærkes af, at den lokale ledelse af hotellerne også er udlændinge og bliver skiftet ud med 3-4 års mellemrum.

»Lige når de er begyndt at indse problemernes omfang og alvor her på Zanzibar, får de en ny opgave et andet sted i verden«, siger Seif Miskry.

Bæredygtighed i luksusklassen

Vi møder ham på en messe for Zanzibars turistbranche, hvor miljøødelæggelsen står øverst på dagsordenen. ’Ansvarlig turisme for en bedre og grønnere fremtid’ lyder parolen.

Messen finder sted på Hotel Verde lidt uden for Stone Town – et moderne bud på bæredygtighed i luksusklassen. Her er aircondition overalt, elevatorer for hver 10 meter, og gæsterne bliver kørt rundt i området i små golfvogne. Et gigantisk vandland er under opførelse for at supplere de store swimmingpools, der allerede er taget i brug.

Det ligner kort sagt et gigantisk ressourcefråds. Men energien kommer fra solcellepaneler og egne vindmøller. Al vandet bliver renset og genbrugt, og hotellet producerer et minimum af affald. Målet er nul, lover det sydafrikansk ejede hotel.

Hotel Verde rummer også en velvoksen lystbådehavn. I et hjørne af kajområdet har turistorganisationen indrettet sin messe, hvor 130 udstillere falbyder sig, og branchens nøglespillere taler til hinanden fra den store scene. En af dem er Richard Rugimbana, direktør for Tanzanias turistorganisation. Han forventer, at de allerede kraftige vækstrater i turismen bliver fordoblet de kommende 5 år. Men det får ham ikke til at juble ret længe. I stedet dvæler han ved de udfordringer, det giver.

»Den vigtigste er at bevare de naturværdier, turisterne kommer for at opleve«, siger han.

Det lader til at være en slags mantra. Langt de fleste, der har tilknytning til turistindustrien, efterlyser, at staten bør gribe ind og gøre noget. Mange er endda parat til at betale for det – eller lade kunderne betale en turistskat – for at finansiere indsatsen. Men der er også bred enighed om, at politikerne reagerer for langsomt og for svagt til at redde øens økosystem fra sammenbrud.

Så hvad gør man, når branchen ikke kan regulere sig selv, og staten ikke gør det?

Flere foreslår at lade sig certificere og at appellere direkte til kunderne. Alle undersøgelser viser, at turisterne og især de unge, der udgør fremtiden, er voldsomt optaget af etikken, fremhæver flere af talerne.

Nogle af de helt store rejsebureauer som tyske TUI stiller endnu mere omfattende krav til hotellerne. De vil ikke investere i en destination, der ødelægger sig selv – og som kan beskylde dem for at bidrage til det. Så de vil have en troværdig plan for bæredygtighed, ellers trækker de sig.

I princippet går Zanzibars regering også ind for bæredygtig og ansvarlig turisme. Det er en af overskrifterne i regeringens udviklingsprogram, men en overskrift gør det ikke alene.

»Hvis vi skal have politikere til at sætte ind med konkret handling, kræver det dokumentation«, siger Biubwa Fally Ally, der forsker i fast affald.

»Det kan forekomme indlysende for selv lægfolk, at det er uholdbart at smide store mængder affald fra sig i naturen. Men hvis vi vil have politiske løsninger, skal vi vide, hvor meget affald det drejer sig om, hvordan det er sammensat, og hvad man kan stille op med det«, siger hun.

På samme måde skal sammenhængen mellem affaldet, sundhedsrisikoen og turisternes ubehag ved myggene måles og dokumenteres.

»Og det er netop, hvad støtten fra Danmark hjælper os med: at tilvejebringe beviser og omsætte dem i forslag til handling«, siger Biubwa Fally Ally.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvorfor skal danske skatteydere finansiere jeres forskning? I betragtning af hvor enorm økonomisk betydning turisterne har for øen, kunne Zanzibar vel finansiere sin forskning selv?

»Jeg er sikker på, at regeringen ville finansiere vores forskning, hvis den kunne. Vi har nogle forskningsmidler på Zanzibar, men de er små«, siger Biubwa Fally Ally, der også understreger værdien af det faglige input fra de danske kollegaer.

Når solen går ned over Zanzibar, samles de unge på stranden. De unge mænd prøver at imponere kvinderne med at slå flikflak og saltomortaler.
Foto: Tina Bostrup

Når solen går ned over Zanzibar, samles de unge på stranden. De unge mænd prøver at imponere kvinderne med at slå flikflak og saltomortaler.

Før solnedgang er havet vendt tilbage og kaster med stor kraft sine bølger ind over Zanzibar. På stranden i Stone Town samler de unge mænd sig for at spille bold og slå flikflak på stranden, tilsyneladende fuldstændig uinteresserede i de mange turister, der mageligt betragter dem fra strandbarerne. Målgruppen er de unge lokale kvinder, der hviner henrykt, når de stærkeste og mest adrætte formår at afslutte en halsbrækkende stribe flikflak med en saltomortale.

De unge mænd bliver ved og ved, mens solen går ned over Prison Island, og koralrevene kæmper for livet under det efterhånden helt mørke vand.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden