Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frecciarossa kører med op til 365 km/t., og man kommer hurtigt rundt mellem byer som Rom, Napoli, Milano, Firenze og Bologna. Også mindre kendte destinationer som Lecce, Bolzano og Barri er føjet til skinnenettet.
Foto: Ferrovie dello Stato

Frecciarossa kører med op til 365 km/t., og man kommer hurtigt rundt mellem byer som Rom, Napoli, Milano, Firenze og Bologna. Også mindre kendte destinationer som Lecce, Bolzano og Barri er føjet til skinnenettet.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guide til togrejsen i Italien: Fra Rom til Milano på under tre timer

Står det til Eva Ravnbøl, dropper man den lejede feriebil og oplever Italien på skinner i stedet. Det kan gøres lynhurtigt, eller det kan gøres langsommere, men billigere. Under alle omstændigheder får man oplevet italienerne på nært hold.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommerferie i Italien indebærer ofte en del bilkørsel, gerne i en lejet bil. Det indebærer tit også besvær med finde den rette bil og kæmpe sig forbi et hav af tillægsydelser og spørgsmål om forsikring. For ikke at tale om parkeringsbøder, miljøzoner, stive knæ og utålmodige børn på bagsædet.

Heldigvis er Italien godt forbundet fra nord til syd af både højhastighedstog og lidt langsommere regionaltog, der til gengæld er billigere. Og i toget kan du glemme alt om det bøvl, der kan følge med en lang, udfordrende bilferie. Her er bedre plads, god tid til at lege, læse og hvile sig for hele familien, og man kan nemmere bevæge sig rundt. I italienske tog er der endda mulighed for at gå på café, i biografen og på restaurant – og så der er der rig lejlighed til at opleve rejsende italienere på nært hold.

Med tog kan man til fulde nyde Italiens landskaber.
Foto: Ferrovie dello Stato

Med tog kan man til fulde nyde Italiens landskaber.

På hverdage er togene spækket med forretningsfolk i nystrøgne jakkesæt og blankpudsede sko. I weekenden og ferierne rejser store familier land og rige rundt. Rejser man for eksempel fra Napoli mod nord, vil man opdage, at en stor del af passagererne kommer slæbende med store hvide kasser med friske mozzarellaoste i og kageposer fra Napolis mest berømte konditorier. Romerne rejser med slagter- og charcuteriposer, florentinerne med biscotti og vinflasker.

Ofte følger venner eller familiemedlemmer dem og alle pakkenellikerne op i kupeen. Derfor hører man altid i højttalerne et par minutter inden afgang, at »ledsagere nu venligst skal forlade toget«, hvorefter halvdelen af de mange mennesker, der vrimler i mellemgangene, moser ud på perronerne. Selvfølgelig efter at have kysset og krammet deres mamma eller bambini det bedste, de har lært.

De tilbageværende bikser og bakser med kufferter, delikatesseposer, overtøj, computere, kabler og aviser, til de har fundet sig helt til rette.

Hurtige og dyre

Togselskabet AnsaldoBreda er for mange danskere forbundet med de skandaleramte IC4-tog. Men i samme periode omkring 2005-2015 byggede selskabet nogle af Europas allerhurtigste tog til de italienske statsbaner: Frecciarossa, Frecciargento og Frecciabianca, som forbinder de store byer i hver ende af det langstrakte land.

I mere end 10 år har man derfor kunnet køre lynhurtigt, nemt og komfortabelt mellem Rom, Napoli, Milano, Firenze og Bologna. Senere er der kommet nye byer til, og kortet over højhastighedsnettet er nu spækket med spændende destinationer som Lecce i Puglia, Bolzano i Alperne, Verona, Genova og Bari. De røde højhastighedstog, Frecciarossa, er hurtigst og kører normalt med cirka 300 km i timen (de har kapacitet til 365 km/t.). De sølvfarvede og de hvide, Frecciargento og Frecciabianca, kører med 250 km/t.

Det tager to timer og 45 minutter at rejse mellem Rom og Milano med Frecciarossa og koster 92 euro for en standardbillet.
Foto: Alessandro Bianchi/Ritzau Scanpix

Det tager to timer og 45 minutter at rejse mellem Rom og Milano med Frecciarossa og koster 92 euro for en standardbillet.

Priserne på Freccia-togene er generelt høje, til gengæld går det hurtigt. Man kan for eksempel komme fra Rom til Napoli på 1 time, fra Rom til Firenze på 1 time og 22 minutter og fra Rom til Milano på 2 timer og 45 minutter, og man kan glæde sig over udsigten over de smukke landskaber.

Om bord er der wi-fi, togcafé med et pænt udvalg af panini, snacks, cornetti (søde croissanter), vin, espresso, cappuccino, friskpresset juice osv. Man får selvfølgelig serveret sin kaffe i en porcelænskop og sin rødvin i et vinglas. Pap og plastik udleveres i de sjældne tilfælde, hvor passagererne vil tage forsyningerne med ned til deres sæde. Ellers bliver man stående og får strakt benene ved de høje borde i togbaren, hvor der tit er livlig stemning – som på enhver anden café i Italien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er også mulighed for at spise et rigtigt måltid i nogle af togene, hvis man skal køre i timerne omkring frokost – eller middag. For nylig blev der indført rigtige køkkener, så man kan spise en portion pasta lavet espresso, altså nylavet fra bunden og rygende varm, i en af restaurantkupeerne.

Hurtige, men billige

For få år siden fik de statslige jernbaner, FS, som Trenitalia hører under, konkurrence af togselskabet Italo, der kører på mange af de samme strækninger, men til lidt lavere priser. Italo har ofte kampagner med særligt gode tilbud.

Tank op med god mad og drikke i Freccia-togene.
Foto: Eva Ravnbøl

Tank op med god mad og drikke i Freccia-togene.

Det gælder dog for begge selskaber, at man sparer en del ved at være i god tid. Og så er der masser af rabatter for unge, ældre, studerende, i forbindelse med weekendture, eller hvis man skal ud og hjem samme dag.

Hos Italo er der også wi-fi og endda mulighed for at se film i biografvognen Cinema.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langsommere og billigere

Skal man ud i nogle hjørner af Italien, der ikke er dækket af de hurtige Freccia-tog, eller vil man bare gerne køre langsommere og billigere, er der et væld af andre togtyper og muligheder: InterCity, treno regionale, regionale veloce, treno diretto, direttissimo, accelerato osv.

Almindelige billetter med disse tog meget billige, og man får på nogle strækninger virkelig smæk for skillingen. Uforglemmelige oplevelser for få euro får man blandt andet med toget Circumetnea, der kører i en cirkel rundt om vulkanen Etna på Sicilien på en bane, der blev indviet i 1898. Fra Napoli Station kan man tage Circumvesuviana, der kører forbi nogle af verdens vigtigste arkæologiske udgravninger, Pompeji og Herkulanum, samt vulkanen Vesuv, som man kan se på næsten hele turen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden