Luftfartsindustrien frygter, at en hård Brexit vil ramme flytrafikken i Europa.
Foto: Joachim Adrian

Luftfartsindustrien frygter, at en hård Brexit vil ramme flytrafikken i Europa.

Rejser

Hård Brexit kan give flyforsinkelser og aflysninger

Den internationale luftfartsorganisation IATA frygter for den europæiske lufttrafik uden en Brrexit-aftale

Rejser

Formanden for den internationale luftfartsorganisation, IATA (International Air Transport Association), Alexandre de Juniac, advarer om, at det kan betyde aflysninger og forsinkelser, hvis Storbritannien forlader EU uden en Brexit-aftale.

Selv om der er aftalt en nødplan mellem EU og Storbritannien angående flytrafikken, hvis det britiske parlament ikke vedtager en aftale om Storbritanniens udtrædelse af EU, frygter Alexandre de Juniac, at der kan blive tale om forstyrrelse i flytrafikken.

»Jeg er ikke bekymret for et større sammenbrud, men jeg er bekymret for, at der kan komme forstyrrelse i de kommende uger, fordi planen ikke er blevet justeret tilstrækkeligt«, sagde de Juniac på et møde i Dubai ifølge rejsehjemmesiden Travel Trade Outbound Scandinavia.

Nødplanen afværger de værste konsekvenser ved at lade britiske fly fortsætte med at flyve over EU i et år i tilfælde af en hård Brexit, og de vil have tilladelse til at lande for at tanke brændstof. Fly fra EU skal have samme muligheder for at lande og tanke i Storbritannien.

Alexandre de Juniac har hilst foranstaltningerne velkommen, men siger, at den reflekterer luftfartsindustrien i 2018 og ikke tager højde for, at passagertrafikken i Europa anslås at stige med 5,5 procent i år.

Det kan betyde, at ruter lægges om, at der skal være flere ruter, og det kan resultere i gener for de rejsende, hvis tingene ikke er på plads, inden Storbritannien forlader EU 29. marts ifølge Alexandre de Juniac.

IATA repræsenterer 290 flyselskaber og peger på, at Storbritannien har den største flyindustri i Europa, og at omkring 80 procent af den nordatlantiske flytrafik passerer gennem britiske og irsk luftrum.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce