En af de bedste og mest tankevækkende historiske værker, jeg har læst, er Barbara Tuchmans ’The March of Folly’. I bogen analyserer den nu afdøde amerikanske historiker en række historiske eksempler på, at et ellers oplyst samfund eller en institution over længere tid har ført en politik, der var uhyre skadelig for dem selv og endte med at få store konsekvenser.
Eksempelvis den katolske kirke, der under en lang række paver lod utilfredsheden vokse i en sådan grad, at det endte med reformationen – og at en stor del af de kristne ikke længere følger paven. Dernæst tager Tuchmann fat i Storbritannien, der med uigennemtænkte skattekrav og administrativ smålighed skabte et sådant raseri i de nordamerikanske kolonier, at de endte med at gøre oprør og løsrive sig. Og endelig USA, der blev suget ind i Vietnamkrigen uden nogen rigtig god grund eller et klart mål.
