Krydstogtturismen er i hastig vækst. Det er blevet populært at tilbringe ferien på et flydende hotel, der sejler fra by til by under eksotiske himmelstrøg, alt imens rejsetiden fordrives ved den opvarmede pool med alverdens underholdning og i skibets store gourmetrestauranter.
Enkelte krydstogtselskaber reklamerer med, at de anvender ’miljøvenlige’ skibe, men når man undersøger og efterprøver denne påstand nærmere, viser det sig, at begrebet ’miljøvenlig’ blot dækker over optimering af aircondition og varme, affaldshåndtering og genindvinding af afløbsvand.
Det er selvfølgelig fint nok. Men den helt stor klima- og miljøbelastning ved krydstogtskibe stammer fra afbrænding af skibenes tunge bunkerolie, der er verdens mest forurenende brændstof.
Tung bunkerolie er den asfaltlignende substans, som raffinaderierne står med, når lettere brændstoffer er destilleret fra. Tung bunkerolie indeholder i gennemsnit 2.500 gange mere svovl end den diesel, biler bruger. Et større krydstogtskib afbrænder 200.000-300.000 liter tung bunkerolie i døgnet, som ikke alene skal sikre fremdrift, men også forsyne de mange energislugende passagerfaciliteter som f.eks. varmt vand og aircondition.
Da bunkerolien afbrændes, uden at skibene effektivt renser røgen, udledes der enorme mængder forurening, der ud over at være helbredsskadeligt ødelægger kulturarven og de unikke økosystemer, som passagererne netop betaler for at se.
I løbet af et døgn udleder et enkelt større krydstogtskib på åbent hav således flere skadelige partikler end al biltrafik på et døgn i København. Og krydstogtskibene sejler jo netop tæt på kysten og de større byer, hvorfor forureningen gør stor skade. Selv når krydstogtskibene ligger i havn, bruger de forurenende brændstof til at generere strøm til passagerfaciliteterne. Skibenes bunkerolie er nemlig afgiftsfritaget, og derfor kan det ikke betale sig for krydstogtselskaberne at anvende den ellers næsten forureningsfri landstrøm.
Ødelægger arktiske økosystemer
Denne sommer var jeg i Grønland for at måle luftforurening. De grønlandske fjelde har noget af verdens reneste luft. Jeg har kun målt lige så ren luft i drypstenshuler i Ungarn og i den mexicanske jungle. Men skibsfarten er en overset kilde til forurening i Grønland. Luftforureningen bidrager til isafsmeltningen og ødelægger de unikke arktiske økosystemer.
Samtidig kan spild af bunkerolie i Grønland give uoverskuelige ødelæggelser af de marine økosystemer, som er grundlaget for landets kultur og økonomi. Bunkerolie nedbrydes nemlig langsomt under de lave temperaturer og vil derfor give langtidsskader på landets fantastiske natur. Og der er ikke de fornødne ressourcer til at rydde op efter olieudslip og ulovlige udledninger.
Fremtidsudsigterne er mørke, for skibsfarten i området er i hastig vækst. Det skyldes paradoksalt nok, at netop isafsmeltningen tillader flere fragtskibe at sejle gennem Arktis. Desuden er krydstogtturismen i fremgang. Folk skal jo op og se isen, før den smelter, og opleve den uspolerede arktiske natur, før den ødelægges.
Men et stort krydstogtskib forurener på et togt i Grønland mere, end affaldsforbrændingen i Nuuk forurener på to år. Nogle krydstogtskibe vasker en del af forureningen direkte ned i havet via en såkaldt ’scrubber’, så røgen fra skorstenen dermed ikke vækker for meget opmærksomhed hos passagererne.
Oven i de miljø- og naturskadelige effekter af krydstogtet skal lægges klimabelastningen. Mange krydstogtskibe udleder lige så meget CO2 per passagerkilometer som fly. Nogle endda 2-3 gange mere – her er det særlig de mindre, der er rigtig slemme, de har få passagerer per skib og dermed stor udledning per passager. Et enkelt krydstogt kan således udlede næsten den samme mængde CO2 per passager som passagerens årlige bilkørsel. Dertil kommer flyveturen til og fra krydstogthavnen. Hvis det er Miami, skal der lige lægges 20.000 kg CO2 oveni for en familie på 4. Det er den samme klimabelastning, som hvis familien i stedet besluttede at køre 4 gange rundt om Jorden i bil.
For at nedbringe forureningen fra skibe har Det Økologiske Råd arbejdet målrettet i FN’s søfartsorganisation (IMO) for at få et forbud mod tung bunkerolie i Arktis, krav om effektiv rensning af skibenes røg og mindre klimabelastning fra alle typer skibsfart. Selv om det går fremad, så går det for langsomt. Der er derfor behov for, at alle – både politikere, havne og krydstogtpassagererne – stiller miljøkrav ud over de eksisterende, hvis forureningen skal nedbringes. Det er på tide, at de store multinationale krydstogtselskaber, der hvert år skovler penge ind, investerer blot lidt af overskuddet i at nedbringe forureningen.
Desuden skal havnene bygge landstrømsanlæg til krydstogtskibe og sikre, at skibene bruger landstrøm via krav herom eller høje havneafgifter for skibe, der ikke bruger landstrøm. Dette skal selvfølgelig koordineres med nabohavnene, så konkurrenceforvridning undgås, og så presset på krydstogtselskaberne øges.
Men passagererne spiller en særlig nøglerolle. De bør frem for alt overveje, om et krydstogt overhovedet passer ind i familiens grønne hverdagsprofil med økologiske fødevarer og en frisk cykeltur til arbejde. Hvis de alligevel tager et krydstogt, bør de forud bombardere selskabet bag togtet med spørgsmål til skibets brændstoftype, luftforurening og klimabelastning, så krydstogtselskaberne forstår, at kunderne bekymrer sig om forureningen, og selskaberne dermed ser en konkurrencefordel i at nedbringe den.
Kun derved kan vi tvinge selskaberne til at passe på samfundet og naturen.
fortsæt med at læse
