0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I juli holder de fest ved Genèvesøen for 600 millioner kroner

En over 200 år gammel tradition genoplives til sommer ved Genèvesøen. Fête des Vignerons er en kæmpe forestilling med over 5.000 frivillige og et budget på over en halv milliard kroner. Den blev senest opført i 1999.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Confrérie de Vignerons
Foto: Confrérie de Vignerons

Fete des Vignerons kan minde om en OL-åbnings- eller afslutningsceremoni med sin gigantiske scenografi og mange tusinde frivillige. Det er også Daniele Finzi Pasca, der har stået bag to olympiske afslutninger, som styrer showet i år.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke ligefrem den schweiziske vin, der står øverst på de danske importørers ønskelister. Nej, det pæneste, man kan sige om den schweiziske hvidvin chasselas, er nok, at den er så mild i smagen, at det er en rigtig bællevin.

Men det forhindrer ikke schweizerne i at knuselske deres vin og den kulturhistorie, der følger med produktionen, som kan dateres tilbage til den tidlige renæssance.

De elsker vinen så højt, at de en gang i hver generation rydder markedspladsen midt i byen Vevey og bygger en kæmpe arena, der kan huse titusindvis af tilskuere, og opfører en gigantisk forestilling. De kalder det for Fête des Vignerons (Vinbøndernes Fest) og i år bliver den afholdt for første gang siden 1999.

Fra midten af juli og en lille måned frem vil der i den relativt lille by være konstant byfest. Arenaen kan rumme 20.000 tilskuere, og showet minder mest af alt om de åbningsshows, man ser til de olympiske lege. Tusindvis af frivillige deltager i det farvestrålende show, der bliver opført 23 gange på den midlertidige arena. Så bliver arenaen revet ned igen og først genopført når byens børn er blevet voksne, og byens voksne er blevet ældre.

»Du når kun at opleve festen en gang, mens du er barn, en gang, mens du har børn boende hjemme, og en gang som gammel«, siger den lokale historiker Guillaume Favrod, der er arkivar på museet for vinbøndernes broderskab, La Confrérie des Vignerons.

Jeg møder ham på bøndernes lille vinmuseum i Vevey. Hans hjerne accelererer i højt tempo med alle de ting, han gerne vil nå at fortælle om området, og han kæmper for at oversætte sin viden fra schweizerfransk til engelsk. Han peger på gamle faner, dokumenter og uniformer fra broderskabet, mens han fortæller.

Selv om det er i slutningen af september, får varmen svedperler frem på hans pande, mens ventilationsanlægget kæmper en hård kamp for at holde temperauren i skak. Solens stråler maser sig igennem de gamle vinduer – både de stråler, der kommer fra himlen, og dem, der bliver genspejlet af søen.

Han er 30 år i dag og var altså kun 10 år gammel, sidst der var Fête des Vignerons, og sidst festligheden vendte hele byen på hovedet, som han siger.

»Der er flere skilsmisser og bryllupper i byen efter en Fête«, siger han, da jeg spørger, hvad han mener med, at byen bliver vendt på hovedet.

Som en OL-afslutning

Vevey er blot en af de mange byer, der ligger langs Genèvesøen. På søens nordside er temperaturen lidt varmere end i resten af Schweiz. Det var her, Charlie Chaplin valgte at bo de sidste 25 år af sit liv, og tusindvis af millionærer, som arbejder fra en af de internationale virksomheder i området, har fulgt hans eksempel. Schweizerne vil gerne have, at her føles eksklusivt, og det lokale turistbureau har kaldt kyststrækningen øst for Vevey for ’Montreux Riviera’ – med henvisning til Sydfrankrigs middelhavsstrækning.

Og her lige foran Genèvesøen, på markedspladsen i Vevey, skal Fête des Vignerons afholdes i løbet af juli og august.

I 1999 deltog 5.050 optrædende i forestillingen, og hvert show blev overværet af 16.000 tilskuere. Scenografien bliver særligt skabt til disse få forestillinger og smidt ud bagefter. Musikken bliver skrevet, replikkerne lært, og koreografien indøvet – og glemt igen efter de 15 forestillinger.

Confrérie de Vignerons
Foto: Confrérie de Vignerons

5.500 frivillige skuespillere fra regionen deltager i kæmpeshowet, der koster omkring 650 millioner kroner at producere. Showet spiller 23 gange, og sender hele byen i en særlige ekstase. Her et optog fra 1999.

Det var en kæmpe blanding af cirkus og opera, og forestillingen begyndte med, at fire helikoptere fløj ind over arenaen. Så gik fyrværkeriet i gang og simulerede et bombeangreb lige midt i arenaen. På en spillevende hest kom en mand ridende på tværs af arenaen, og han var omspændt af flammer. Altså flammer af vaskeægte ild. I løbet af forestillingen blev pladsen fyldt med heste og orkestre, og deres kostumer sendte hilsener til egnens traditionelle klædedragter.Årets instruktør, Daniele Finzi Pasca, har tidligere lavet forestillinger for Cirque du Soleil, og han stod også for afslutningsceremonien til både vinter-OL i Torino (2006) og Sochi (2014). Han skal skabe de farverige mega-tableauer enten i middagssolen eller under aftenhimlen ved kanten til den lune Genèvesø, og han har allerede arbejdet på showet i seks år.

Skulle gøre vinen god

Traditionen begyndte i 1797 og udsprang af en årlig parade, som havde eksisteret i århundrede. Paraderne opstod, fordi bønderne ikke lavede særlig god vin, fortæller Guillaume Favrod på museet i Vevey. Og her snakker han ikke om, at vinen smagte neutralt som i dag – den smagte decideret dårligt.

Det var selvfølgelig et problem for gårdejerne, der tjente størstedelen af deres penge på at producere vin (selv om de trods alt var for fine til selv at ligge på knæ mellem stokkene). Gårdejerne svarede med både straf og belønning. De dårlige vinbønder fik slet og ret en bøde, og de bedste vinbønder blev hædret ved at få lov at gå forrest i den årlige parade. På den måde skulle lidt sund konkurrence sikre, at kvaliteten af vinen var høj.

Fête de Vignerons
Foto: Fête de Vignerons

Paraden blev et internationalt tilløbsstykke, så i 1797 besluttede La Confrérie des Vignerons at afholde den allerførste Fête des Vignerons. De skabte en kæmpe forestilling, der skulle profilere gårdejernes status. Mange af minderne om denne fejring er i dag glemt igen, men festen var så stor en succes, at broderskabet besluttede at holde endnu en af slagsen. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 kunne broderskabet i 1819, 22 år efter den første Fête des Vignerons, blænde op for 19 eftermiddagsforestillinger på markedspladsen i Vevey. Under de 12 forestillinger var der 730 optrædende, og tribunerne kunne rumme 2.000 tilskuere.

Udgifterne var så store, at kun 2/5 af, hvad der blev brugt, blev tjent ind igen. Alligevel fordobledes omkostningerne, næste gang der skulle afholdes Fête des Vignerons i 1833. Det har aldrig været et billigt arrangement, og i år regner man med, at forestillingen kommer til at koste 100 millioner franc. Det svarer cirka til 0,66 milliarder kroner.

Vin på terrasserne

Vinproduktionen er ikke, hvad den har været, men den bliver stadig dyrket på skråningerne langs kyststrækningen vest for Vevey. Området hedder Lavaux, og i dag bliver dets økonomi holdt i gang af internationale kæmpehandler fra de multinationale virksomheder, der har slået sig ned under alpesolen. Men imellem de mange millionvillaer på alpeskråningerne ligger vinmarkerne stadig.

Anna Ringblom
Foto: Anna Ringblom

Udsigt til en af middelalderlandsbyerne fra Lavaux' marker.

Markerne er i sig selv et spektakulært syn. De ligger som lange etager op langs skråningerne. De er ikke særlig brede. Højst en 10-20 meter ind mod land. Så kommer en væg, der løfter den næste mark og sørger for, at jorden ikke falder ned. Sådan fortsætter de hele vejen op ad skråningen, indtil vi hurtigt er 600 meter over søens overflade. Det ligner en masse terrasser, og derfor bliver markerne kaldt for Terrasses de Lavaux – Lavaux’ terrasser.

Unesco har udråbt området til at være verdenskulturarv. Mellem markerne ligger der middelalderlandsbyer. Byerne er pakket ind i blomster, vinduerne står åbne hele sommeren, lyden fra kirkeklokkerne klinger over både by og marker, og gaderne er brostensbelagte.

Druer plukkes og lagres

Her i slutningen af september skinner solen, som om det var sommer. Vi spadserer langs søen, gennem marker og landsbyer. Folk sidder på knæ med deres grensakse, klipper drueklaser af og lægger dem i gule plastikkasser. Druerne har en klassisk grøn farve og et lille rødt skær. Det er chasselas. Druerne bliver straks kørt ind til landsbyerne, hvor de bliver most og lagt til at lagre.

På en uge når de at presse 18.000 liter vin hos familien Massy, der er en af områdets vinproducenter, som holder til i landsbyen Espesses. Sommeren 2018 var ligesom i Danmark usædvanligt varm, og alle i området er overbevist om, at de er i gang med at forædle en stor årgang. På en forplads lige ud til byens hovedgade samler de druerne i kæmpekar. Karrene med druer bliver væltet ned i en meget stor presse, og frugtsaften adskilles fra frugtkødet. Så bliver vinen suget op, filtreret og ender til sidst i en 4.000 liter stor tank. Den rutine gentager familien Massy mange gange i løbet af disse dage.

Anne Ringblom
Foto: Anne Ringblom

Året rundt handler det om vin på markerne uden for landsbyen Espesses. De er overbeviste om, at sidste års høst bliver en stor årgang. Her presser Luc Massy druer.

Historikerne kan finde skrifter om vinproduktion tilbage til 1647, og de tror, at det var de italienske munke, benediktinerne, der førte vinproduktionen til området. Det kan de i hvert fald se ud fra det mantra, der er trykt på de gamle våbenskjold: ’Ora et labora’ – bed og arbejd, som stammer fra benediktinerne, men man siger, at det sikkert er endnu ældre.

Men selv om markerne fylder godt op i landskabet rundt om byerne ved Genèvesøen, udgør vinproduktionen ikke mere end 1/4.000-del af Schweiz’ økonomi, og på det internationale vinmarked eksporterer Schweizerne kun lige lidt mere vin end Danmark. Det er blandt andet, fordi de drikker vinen selv. I 2017 drak schweizerne i gennemsnit 49 flasker vin hver. 17 af dem var lavet i Schweiz.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter