Amerikanske Grand Canyon kan fejre 100 års fødselsdag som nationalpark. Se de historiske billeder.
Billedserie:Utroligt natursceneri og enorm turistattraktion fylder 100 år
Chefen for nationalparkens parkbetjente, Hr. Stricklin, skuer ud mod Trumbull-bjergene i baggrunden. Billedet er taget i 1954.
Foto: Steve Leding/Grand Canyon National Park
Lyt til artiklen
Henter...
Engang var Grand Canyon hjemsted for indianerstammer som havasupai, hopi, hualapai og navajo.
I dag er den amerikanske nationalpark et af landets mest populære turistmål med 6 millioner besøgende årligt, hvoraf nogle er på vandretur, andre overflyver natursceneriet i helikopter eller beser det hele fra udsigtsplatformen Grand Canyon Skywalk.
Og så er det 100 år, siden Grand Canyon blev udnævnt til nationalpark. Det skete 26. februar 1919.
I anledning af fødselarens store dag har vi fundet en række billeder, der fortæller dele af nationalparkens historie. Helt fra 1872, længe før der var tænkt på en nationalpark, til et af de seneste billeder fra den i dag så berømte turistattraktion.