Vi står ved et kryds i hjertet af Freiburg og tæller sporvogne. Grønne, røde, hvide, gule og sorte. Flere ad gangen og i konstant bevægelse ind og ud af centrum, når de da ikke lige standser for at spytte passagerer ud, suge nye ind, og holde tilbage for dem, der bare skal over den brolagte gade – med eller uden cykel. Her er sporvognen nemlig eneste transportmiddel, der ikke er drevet af en rugbrødsmotor. Og det er ikke, fordi vi er dumpet ned i et frilandsmuseum.
De bilfri gader i Freiburgs gamle bydel, Altstadt, er et resultat af moderne trafik- og byplanlægning. Grundtanken er bæredygtighed, og centrum, og de ydre bydele er forbundet med cykelstier og miljøvenlige sporvogne. Det har nedbragt antallet af privatbiler, og Freiburg blev i 2012 udråbt til Tysklands mest bæredygtige by. Til de biler, der trods alt er her, er der udviklet parkerings- og delebilssystemer for at undgå biler, der cruiser rundt efter p-pladser i nærheden af centrum og beboelsesområder.
