Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Det er arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group, der har tegnet museet Tirpitz i Blåvand. Museet er dækket af klitter og næsten usynligt, men åbner sig indad.
Foto: Morten Langkilde

Det er arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group, der har tegnet museet Tirpitz i Blåvand. Museet er dækket af klitter og næsten usynligt, men åbner sig indad.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tirpitz stormer frem på listen over Danmarks mest besøgte attraktioner

Turistorganisationen VisitDenmark har netop offentliggjort sin liste med de 30 mest populære destinationer.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tivoli er igen, igen nummer et på listen over de mest populære attraktioner på turistorganisationens VisitDenmarks årlige hitliste, men højdespringerne er Tirpitz i Blåvand med en fremgang i antal besøgende fra 2017 til 2018 på 42 procent. Museet på Koldinghus har haft en vækst på 28 procent, mens besøgstallet på Knuthenborg Safaripark på Lolland er steget med 26 procent.

34,8 millioner danske og udenlandske turister gik gennem tælleapparaterne sidste år hos Danmarks 300 største attraktioner. De 10 mest besøgte destinationer stod med 14,5 millioner gæster for over en tredjedel af de besøgende. Top 10 attraktionerne havde i 2018 en fremgang på 449.000 i forhold til året før, hvilket svarer til 3,2 procent.

Jubilæumsudstillingen 'Magtens smykker' med smykker fra Erik Klipping til Dronning Margrethe trak masser af besøgende til Koldinghus.
Foto: Brian Karmark

Jubilæumsudstillingen 'Magtens smykker' med smykker fra Erik Klipping til Dronning Margrethe trak masser af besøgende til Koldinghus.

Med 4,8 millioner besøgende og en fremgang på 10,9 procent er Tivoli igen urørlig på førstepladsen og har dobbelt så mange gæster som nummer to på listen, Dyrehavsbakken. Eneste nyhed på Top 10 listen er Tivoli Friheden i Aarhus, som har presset en anden aarhusiansk attraktion, kunstmuseet Aros, ud af listen.

Janne Grønkjær Henriksen, marketingdirektør i VisitDenmark, skriver i en pressemeddelelse, at »fælles for de store attraktioner i Top 10 er, at de ved, at der skal investeres i nyheder for at være et attraktivt valg for både danskere og udenlandske turister, og de har ressourcerne til det. Det er helt afgørende for succes, at man som attraktion forstår at udvikle og innovere sit produkt og at målrette det til sit publikum, for konkurrencen om forbrugernes tid og penge er skarp, og der kommer hele tiden nye konkurrenter til«.

Champagneeffekt i Tirpitz

Tirpitz er med en fremgang på 42 procent flere besøgende i 2018 i forhold til 2017 en af de helt store himmelstormere på Top 300 listen. 253.530 besøgte Tirpitz, som er tegnet af Bjarke Ingels tegnestue BIG. Museet ligger skjult i sandet bag en gammel kanonbunker fra Anden Verdenskrig. En underjordisk korridor forbinder den nye attraktion med den gamle bunker. Under overfladen findes fire store udstillingsgallerier samt café og butik.

I VisitDenmarks rapport noterer man, at Tirpitz var en nyhed i sig selv, da den åbnede i sommeren 2017. Fremgangen på hele 42 procent i 2018 skyldes, at man kun havde et halvt år åbent året før. Desuden fik Tirpitz masser af omtale både i danske og udenlandske medier ikke mindst på grund af Bjarke Ingels spektakulære arkitektur.

De menneskelige fortællinger omkring opbygningen af Hitlers Atlantvold er temaet i den permanente udstilling 'En hær af beton', og det fascinerer besøgende.
Foto: Morten Langkilde

De menneskelige fortællinger omkring opbygningen af Hitlers Atlantvold er temaet i den permanente udstilling 'En hær af beton', og det fascinerer besøgende.

Helle Ølgaard, leder af Tirpitz, fortæller da også, at besøgstallet i første halvår af 2019 ligger cirka 20 procent under tallet sidste år, men det er ikke overraskende:

»Når man åbner et nyt sted, er der en champagneeffekt. Vi havde regnet med, at der årligt ville komme 100.000 gæster, når vi åbnede Tirpitz, men på vores et års fødselsdag 29. juni 2018 rundede vi gæst nummer 300.000. Vi er kommet tre gange så godt fra start, som vi havde regnet med«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selv om vi ligger 20 procent under i forhold til sidste år, ligger vi markant over det, vi regnede med. Når man åbner, har man nyhedens interesse, og vi havde en stor mediedækning. Vi når helt sikkert de budgetterede 100.000 gæster, når året er omme, og vi vil være tæt på 200.000 i 2019«, siger Helle Ølgaard og understreger, at det positive ved udviklingen er, at der ikke længere er så lang en kø i sommerperioden.

Verdens største dino

De to andre højdespringere på attraktionslisten nyder godt af, de har præsenteret nyheder i 2018.

Museet på Koldinghus ligger på 41. pladsen med 172.072 gæster, hvilket er en fremgang på 28 procent i forhold til året før. Museet i sig selv er ikke nogen nyhed, men med nye udstillinger, en klar strategi, stærke koncepter og en målrettet markedsføring har man formået at øge antallet af besøgende.

Dinosaurparken har fået endnu flere til at besøge Knuthenborg Safaripark, men vilde dyr som tigre er stadig den største attraktion.
Foto: Thomas Borberg

Dinosaurparken har fået endnu flere til at besøge Knuthenborg Safaripark, men vilde dyr som tigre er stadig den største attraktion.

I de seneste tre år har museet haft tre populære særudstillinger med genstande udlånt af kongehuset. Det har været med til at styrke Koldinghus’ kernefortælling som et gammelt kongeslot.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Knuthenborg Safaripark kunne præsentere Dinosaurparken som nyhed sidste år, og det var med til at sikre en fremgang på 26,3 procent og en placering som nummer 27 på listen med 326.046 gæster i alle aldre. Flyveøgler og verdens største dino, en patagotitan mayorum 47 meter lang, som er det største dyr, der nogensinde har gået på landjorden, har virket som en magnet på både store og små.

I bunden af Top 300 listen finder vi Blicheregnens Museum i Thorning i Midtjylland med 3.843 besøgende i 2018, hvilket er en tilbagegang på 40,3 procent i forhold til året før.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden