Lydoptagelse fra lufthavnen: »Har du hørt om den lov, der hedder jungleloven. Jungleloven, den lever herude«

Foto: Finn Frandsen (arkiv)/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen (arkiv)/POLFOTO
Lyt til artiklen

Bagagemedarbejderne i SAS Ground Handling (SGH) i Københavns Lufthavn har i dag nedlagt arbejdet for tredje gang i september. Efter knap tre timers strejke har de genoptaget arbejdet onsdag eftermiddag.

Medarbejdernes utilfredshed går tilbage til juli, hvor en SGH-medarbejder ville være medlem af en anden fagforening end 3F.

En lydoptagelse, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser, at den pågældende medarbejder er blevet truet af to kolleger, hvoraf den ene er næstformand for bagagemedarbejderne i SAS i 3F Kastrup.

Han er siden blevet frataget alle tillidsposter.

Her er et overblik over, hvad der blev sagt mellem kollegerne:

Næstformanden siger til medarbejderen med en anden fagforening:

»Man kan også vende den om og sige, at når gutterne går i kælderen (strejker, red.), fordi du ikke er organiseret, og det koster firmaet 15 millioner, så kan du prøve at forestille dig, hvad chefen har af holdning til din ansættelse.

»En arbejdsgiver må ikke undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, svarer medarbejderen blandt andet.

»Jeg vil skide alt det lort et stykke. Jeg er pisse ligeglad. Du hører ikke efter, hvad jeg siger til dig. Der er kun en forening, du er med af herude.

»Der er ikke nogen særlov, siger medarbejderen.

»Det er der da i hvert fald. Har du hørt om den lov, der hedder jungleloven. Jungleloven, den lever herude. Det vil sige, at hvis du ikke forstår, at der er kun en fagforening, vi er medlemmer af herude - det er vi alle sammen - af den samme fagforening, siger næstformanden.

Kilde: Berlingske.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her