0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kender du Irlands eksotiske hemmelighed?

Farverige haver, dampende skove med palmer og bregner og sirlige bygninger. For 100 år siden var Garnish Island i det sydligste Irland en ukendt, nøgen ø. Så tog et ægtepar fat og skabte over år et imponerende univers, hvor natur og havekunst går op i en højere enhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kristoffer Flakstad
Foto: Kristoffer Flakstad

Alle haverne på Garnish Island er skabt af den kendte havearkitekt Harold Peto.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Solen får Bantry-bugtens rolige vande til at glitre. Mellem vige kravler klipper og skær ud i bugten, så landskabet fremstår flænset, og bag det rejser sig lave, grønne bjerge, der pakker området ind og sikrer et mikroklima så mildt som ved Middelhavet. Vi befinder os i det allersydligste Irland, hvor landevejene er godt snoede, og hvor der synes at bo flere får end folk. I grøftekanten strutter lilla-rosa fuchsia og flammende orange montbretia som på et andet blomstermarked, og der er i det hele taget kun ét ord, der betegner egnen her langt mod syd: frodighed.​​

Sidst i 1800-tallet havde Irland været så mange prøvelser igennem, at den grønne ø var tæt på at gå til grunde økonomisk såvel som kulturelt og mentalt. Den enorme sultkatastrofe i årene 1845-49, der sendte en million irere i graven efter flere år med fejlslagen kartoffelhøst, havde gjort sit indhug. Efter The Great Famine, den store hungersnød, som denne triste epoke siden blev døbt i historiebøgerne, masseudvandrede irerne til USA, dels i frustrationen over udsigten til en fattig fremtid, dels i protest mod englændernes brutale og hovmodige dominans.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere