Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Københavns Lufthavns driftsdirektør, Kristian Durhuus, holder fast i, at lufthavnen har håndteret sikkerhedsproblemerne forsvarligt.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lufthavnsledelse: Det var forsvarligt at fortsætte driften

Driftsdirektør i Københavns Lufthavn forsikrer trods alvorlig risikovurdering, at det hele tiden har været sikkert at flyve til og fra lufthavnen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Lufthavn har udarbejdet et udkast til en rapport om sikkerhedsproblemerne i lufthavnen. Netop i disse dage er rapporten i høring hos de involverede parter.

Rapporten konkluderer foreløbig blandt andet, at fly landede og lettede, mens der var foretaget en risikovurdering, som ifølge lufthavnens egne regler burde være resulteret i et stop af driften.

Lufthavnens driftsdirektør, Kristian Durhuus, holder fast i, at lufthavnen har håndteret sikkerhedsproblemerne forsvarligt.

Hvordan vil du betegne alvorligheden af denne sag?

»Det er en sag, som vi ser på med stor alvor. Det gør vi altid, når der har været en hændelse, som har at gøre med sikkerheden i lufthavnen«, siger Kristian Durhuus.

Hvor alvorligt vurderer I selv, at det er, hvis der ligger fremmedlegemer på start- og landingsbaner?

»Det er naturligvis alvorligt, fordi sådan noget kan blive suget op i motoren. Men vi er en stor lufthavn, som går meget op sikkerhed, og vi bruger meget tid på at sikre, at vores start- og landingsbaner er fri for fremmedlegemer«.

Men hvordan kan det så være, at et fly ifølge udkastet til rapporten har påkørt et banelysarmatur godt et år efter, at man første gang bliver opmærksom på problematikken, og at der i dagene forinden blev fundet flere løsrevne armaturer på start- og landingsbaner?

»Det er noget af det, som den endelige rapport skal afdække. Jeg finder det mest korrekt ikke at kommentere det, før den foreligger. Men vi mener, at vi har ageret ansvarligt under hele forløbet«.

Ledelsens kendskab

Hvornår bliver lufthavnens ledelse første gang orienteret om problemet?

»Det er først i 2019, at vi i ledelsen får at vide, at der ikke er tale om en enkeltstående hændelse. Det gør vi i august og september 2019, da der har været nogle hændelser med de her banelysarmaturer«.

Vil det sige, at ledelsen ikke blev orienteret i 2018, da der første gang er en hændelse?

»Vi er bekendt med, at der er rapporteret, hvad der blev anset som en enkeltstående hændelse i 2018. Men det er først i 2019, at vi erfarer, at der er tale om en større problemstilling. Det er noget af det, som rapporten skal afdække, så det vil jeg ikke kommentere yderligere«.

Hvem besluttede at fortsætte driften på flyvepladsen, selv om der lå en risikovurdering i kategori A, som ifølge udkastet til rapporten bør betyde indstilling af driften?

»Det hændelsesforløb skal rapporten give svar på«.

Har I, som det står i udkastet, opereret med en usikker tilstand på flyvepladsen?

»Jeg kan bare sige, at vi aldrig ville fortsætte driften, hvis ikke vi vurderede, at det var sikkert. Vi er sikre på, at det var forsvarligt at fortsætte driften. Hvis der er begået fejl, så skal de identificeres i rapporten, og så skal vi lære af dem. Nu har vi vores egne uafhængige folk til at undersøge hele forløbet, og når rapporten er klar, bliver vi klogere på det samlede forløb«.

Københavns Lufthavn kunne onsdag ikke over for Politiken oplyse, hvornår man forventer at have den færdige rapport klar.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden