0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norwegian strammer grebet om kunder med de billigste billetter

Køber man de billigste billetter hos Norwegian, skal man snart ikke kunne tage en kabinekuffert med gratis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Arkivfoto.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snart er det slut med at tage sin kabinekuffert gratis med om bord på flyet, hvis man har købt en af Norwegians billigste billetter - LowFare.

Det fremgår af Norwegians nye bagagepolitik, der endnu ikke er offentliggjort, skriver mediet check-in.dk.

Det vil dog blive muligt at tage en kabinekuffert med, hvis man betaler et gebyr, oplyser Norwegian til mediet. Norwegian har endnu ikke fastsat, hvor stort gebyret bliver.

Det nye regler ventes at træde i kraft i februar. Kunder vil få information i forvejen.

Jeg er overhovedet ikke overrasket over, at Norwegian begynder at tage sig betalt for kabinebagage for de billigste billetter. Det skulle selskabet have iværksat for længe siden

Med de nye regler må håndbagagen ved køb af Lowfare-billetterne veje maksimalt ti kilo - ligesom i dag. Men det skal altså være en lille taske, som kan ligge under stolesædet foran.

Afskaffet hos Ryanair i 2018

I dag må man - også på Norwegians billigste billetter - tage en kabinekuffert med, som kan placeres i rummene over sæderne, samt en lille taske, som kan anbringes under sædet foran.

Norwegian oplyser ifølge check-in.dk, at de nye bagageregler skyldes et ønske om at give bedre punktlighed og en bedre oplevelse for passagererne.

De nye bagageregler medfører også, at vægtbegrænsningen på indchecket bagage øges fra 20 til 23 kilo.

Den norske luftfartsanalytiker i Winair Hans Jørgen Elnæs er begejstret for Norwegians nye politik.

»Jeg er overhovedet ikke overrasket over, at Norwegian begynder at tage sig betalt for kabinebagage for de billigste billetter. Det skulle selskabet have iværksat for længe siden«, siger analytikeren til det norske medie flysmart24.no.

Hos lavprisselskabet Ryanair blev den gratis kabinekuffert afskaffet i efteråret 2018. Her må man i dag som udgangspunkt kun have en mindre taske med, som kan være under sædet.

Det koster et gebyr, hvis kabinekufferten skal med.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere