Der var godt nyt til de cirka 30 strandede danskere i New Zealand på dagens pressemøde med blandt andre direktøren for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen:
»New Zealand har været lukket ned i en uges tid nu, men efter pres fra EU er det nu lykkedes at åbne for interne rejser samt rejser ud af landet. Dermed kan danskerne rejse til Auckland (New Zealands hovedstad, red.), hvorfra der vil blive indsat flere fly mod Europa. Det er flyselskabet Qatar Airways, som vil indsætte flere fly på ruten til Doha, så de strandede folk kan komme ud. Det er virkelig en glædelig nyhed, at der nu er blevet åbnet op«.




























