0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En tur over grænsen kan udløse selvbetalt karantæne

En tur til Sverige kan give to ugers karantæne, og medarbejdere kan risikere selv at skulle betale gildet.

Rejser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har man været på sommerhustur til Sverige i pinsedagene, kan det betyde fjorten dages karantæne, når man kommer hjem.

»Er rejsen en del af ens arbejde, vil virksomheden afholde lønnen under karantænen«.

»Har medarbejderen selv valgt at rejse i fritiden, må vedkommende typisk selv betale friheden i de fjorten dage«, fortæller Sanne Stadil, som er vicedirektør i Dansk Industri.

Har man mulighed for at arbejde hjemme, kan det ifølge rådgivningschef hos Djøf Mette Knudsen blive en løsning.

Hvis ikke, kan man blive trukket i løn eller skulle bruge ferie.

Udenrigsministeriet fraråder på nuværende tidspunkt alle ikke-nødvendige rejser.

Det gælder for alle lande på nær Island, Norge og Tyskland, som Udenrigsministeriet fra 15. juni åbner for rejser til.

Bør gå i karantæne

Rejser man uden for de tre lande – det vil også sige Sverige – bør man stadig gå i karantæne, anbefaler myndighederne.

»Det er vores indtryk, at virksomhederne generelt respekterer nødvendighedskriteriet, så de kun sender medarbejdere af sted, hvis der virkelig er behov for det«.

»Når en medarbejder kommer hjem fra udlandsrejse, uanset om rejsen er på eget eller virksomhedens initiativ, vil mange virksomheder forsøge at etablere en hjemmearbejdsordning i de fjorten dages karantæne«, siger Sanne Stadil.

»Dog frarådes det stadigt at rejse til byer med over 750.000 indbyggere, så tager man derhen, risikerer man at blive sendt hjem i karantæne uden løn, når man kommer hjem«, siger Mette Knudsen.

Hun forklarer, at det afgørende punkt er rejsevejledningernes ordlyd ved afrejse.

»Ændres rejsevejledningen, mens man er af sted, eller skal man afsted på en nødvendig rejse, vil jeg råde til, at man hurtigst muligt taler med sin arbejdsgiver og aftaler, hvordan en eventuel karantæne håndteres«, lyder det fra Mette Knudsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?