0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny international rangliste: Så magtfuldt er det danske pas

Den gennemsnitlige pasindehaver verden over kan rejse visumfrit til 107 lande. Danmark har adgang til 187.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når coronakrise og rejserestriktioner engang tillader det, kan danskere boltre sig med at have en af de største bevægelsesfriheder i verden.

Det danske pas ligger således i top-3 over de mest rejsevenlige pas i Europa og i top-5 over alle lande i verden.

Det viser en opgørelse fra Henley Passport Index, der løbende undersøger, hvilke pas det er nemmest at rejse rundt i verden med. Det skriver det amerikanske medie CNN.

Den gennemsnitlige pasindehaver kan rejse visumfrit til 107 destinationer. Det danske pas giver ifølge opgørelsen adgang til 187 lande.

De to mest magtfulde pas over hele verden har bopæl i Japan og Singapore med adgang til henholdsvis 191 og 190 lande.

Det tyske pas er det stærkeste i Europa

Det tyske pas placerer sig som det tredjemest magtfulde pas i verden sammen med det sydkoreanske og er det mest rejsevenlige pas i Europa med adgang til 189 lande.

Dernæst kommer Italien, Finland, Spanien og Luxembourg med adgang til 188 lande, inden Danmark rammer listen delt med Østrig.

I opgørelsen bliver der ikke taget højde for de enkeltes landes aktuelle rejseforbud og -restriktioner.

»Det kunne være interessant at overveje, hvordan rejsefriheden ser ud for de engang magtfulde lande i den nuværende situation«, skiver Henley Passport Index i offentliggørelsen.

USA er lige nu placeret som nummer syv på listen, men hvis man inddrager EU's rejseforbud mod en række lande - herunder USA - rykker landet langt ned på listen. Det skriver CNN.

Med rejseforbud medregnet rykker USA dermed ned til Mexico, der ligger nummer 25 med adgang til 159 lande, skriver det amerikanske medie.

På listen over de pas, der giver den mest begrænsede adgang i verden, ligger lande som Nordkorea (39 destinationer), Syrien (29 destinationer) og Afghanistan (26 destinationer).

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts