Lyt til artiklen
Toppen af Col du Tourmalet nærmer sig, og både vejens stigningsprocent og min puls bevæger sig op i det røde felt. Jeg graver de sidste ressourcer frem og rejser mig i sadlen.
En moden herre med italienske farver på trøjen overhaler mig. Han er helt upåvirket af strabadserne, og det er mig en gåde, at han har overskud til at indlede en samtale. Men jeg får sagt ’si’ og ’va bene’ på de rigtige tidspunkter, mens jeg koncentrerer mig om at tage de skarpeste kurver på ydersiden af svinget, så jeg kan reducere belastningen og få nogle ultrakorte, men tiltrængte hvilepauser. Toppen er rykket en anelse tættere på.
