Væggenes spejlende stålplader går i ét med den lyseblå himmel, og fra afstand ser det lyse halmstrå på taget nærmest svævende ud. En lang trappe fører op til hytten, der ligger på 3 meter høje stolper, og på balkonen spejler jeg mig i væggene og ser min silhuet i de store panoramavinduer. Der er en 180-graders udsigt til vand og skov, så langt kikkerten rækker.
Jeg åbner glasdøren til den 50 kvadratmeter store hytte, og da jeg skubber panoramavinduet til side, der dækker en stor del af den ene væg, skræmmer lyden en gruppe dådyr, der straks løber væk og forsøger at gemme sig i parken.




























