0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Karantænefri rejser til Mallorca kan stå lige for døren

Lempeligere krav til smitteniveau i europæiske lande kan åbne for flere ferierejser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Enrique Calvo/Ritzau Scanpix
Foto: Enrique Calvo/Ritzau Scanpix

Lempeligere krav til smitteniveau i europæiske lande kan åbne for flere ferierejser.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fredag bliver det nemmere for rejselystne danskere at komme på ferie i Europa uden at skulle i karantæne, når man kommer hjem igen.

Udenrigsministeriet lemper sine krav til, hvor højt et smittetryk der må være i et land eller område, før ikke-nødvendige rejser dertil frarådes, og man skal gå i karantæne ved hjemkomst.

Når der kommer opdaterede rejsevejledninger fredag eftermiddag, vil det derfor efter alt at dømme betyde, at det ikke længere frarådes at rejse til eksempelvis en række spanske ferieøer som turist.

De opdaterede rejsevejledninger træder i kraft lørdag.

Allerede her forventer rejseselskabet Spies at sende et fly fyldt med danske turister afsted til den spanske ferieø Mallorca.

Administrerende direktør Jan Vendelbo glæder sig over udsigterne til at få et turistfly på vingerne for første gang i 218 dage.

»Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor glad jeg er for det, som nu sker: At vi kan komme i gang igen«, siger han.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket ikke-nødvendige rejser til hele verden. Til en række lande frarådes samtlige rejser.

Med Udenrigsministeriets egne ord er verdenskortet blevet farvet orange. Det er den farvekode, ministeriet giver til lande, hvortil ikke-nødvendige rejser frarådes.

Men med rejsegenåbningens fase tre, der træder i kraft fredag, kan en ændring i Udenrigsministeriets farvekort være på trapperne.

Næsten udsolgte afgange

Her sker der nemlig en lempelse af ministeriets kriterier for at vurdere smittetrykket i lande og regioner i EU- og Schengenområdet.

Dermed er der chance for, at flere lande og områder kan blive farvet gule. I gule lande skal man ifølge ministeriet blot være ekstra opmærksom. Men turistrejser bliver altså ikke frarådet, ligesom at man ikke skal i karantæne ved hjemkomst.

Præcist hvilke lande eller områder, der åbner, bliver offentliggjort klokken 16.00.

Et af Udenrigsministeriets kriterier for, hvornår man kan åbne for karantænefrie rejser til et land eller en region er, at der inden for de seneste syv dage skal have været færre smittede end 60 per 100.000 indbyggere i landet eller regionen. Den hidtidige grænse er gået ved 30 per 100.000.

Per 13. maj var det blandt andet Mallorca og hele Portugal, der opfyldte dette krav. Især førstnævnte har fået stor interesse ved Spies, og Jan Vendelbo nævner, at der er solgt mange billetter dertil i løbet af ugen.

»Vores afgange fra København blev udsolgt i sidste weekend, da de her tal kom frem, og vores afgange fra Billund blev næsten også udsolgt. Vi måtte sætte et større fly ind i København for at kunne levere til det behov, der findes lige nu«, siger han.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er netop vejledende, og det er altså ikke ulovligt at tage til et orange eller et rødt land.

ritzau

Læs mere: