I alt for lang tid har de ikke haft mulighed for at blive inspireret uden for landets grænser, men nu skal den danske restaurationsbranche igen til Paris, London og Grækenland for at nyde gastronomiens fortræffeligheder.

Her skal de danske kokke spise, når de igen kan rejse ud

Merete Holst, der fra august skal stå for restauranten i Operaen i København, er stor fan af det tyrkiske køkken, »som er så grøntsagsdrevet, at vi ikke fatter det i Danmark«. Foto: Ton Koene/vwpics/Ritzau Scanpix
Merete Holst, der fra august skal stå for restauranten i Operaen i København, er stor fan af det tyrkiske køkken, »som er så grøntsagsdrevet, at vi ikke fatter det i Danmark«. Foto: Ton Koene/vwpics/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rasmus Sørensen, indehaver af naturvinsbutikken Reduktivt i Aarhus:

»Den første tur ud af landet igen bliver nok til Paris, for det er den absolut fedeste by i Europa, når det kommer til naturvin. Og mad i øvrigt også. De har en unik kultur omkring det at gå ud og drikke vin og spise mad. Det er meget ærligt og ligefremt. Et sted, jeg altid vender tilbage til, er La Buvette i det 11. arrondissement, hvor naturvinbarerne jo ligger som perler på en snor. Der er måske kun fire borde på de små 30 kvadratmeter hos La Buvette, så man hænger i baren. Jeg bestiller altid andepølser, hvide bønner med citronskal og olivenolie og nogle stykker ost og så en orangevin med god smæk på det aromatiske og det krydrede. Og så lader jeg mig bare rive med«.

Emilie Qvist Kjærgaard, køkkenchef på Medvind i Hanstholm:

»Jeg kommer til at arbejde hårdt i restauranten hele sommeren igennem, men når sæsonen er slut, er min førsteprioritet at tage til L’Arpège i Paris (trestjernet michelinrestaurant, red.). Det er en grøntsagsrestaurant, og grøntsagskøkkenet er mit hjertebarn. Jeg har aldrig været der, og jeg har med vilje ikke set på priserne, men jeg læste om L’Arpège i Martin Kongstads ’Kokken der holdt op med at rødme’, og selv om der selvfølgelig er litterære friheder undervejs, tænkte jeg bare efter at have læst beskrivelsen af L’Arpège, at den oplevelse ville jeg også have.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her