Færdigvaccinerede og tidligere coronasmittede danskere, der hungrer efter at tage til fodboldkamp i London eller på vandretur i Lake District, kan sådan set godt begynde at planlægge den næste rejse.
Selv om Udenrigsministeriet i sidste uge ændrede Storbritannien fra rød til orange i rejsevejledningen, hvilket vil sige, at alle ikkenødvendige rejser frarådes, gælder anbefalingen ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede, det vil sige omkring 70 procent af befolkningen eller mere end fire millioner danskere.