Sune Højrup Bencke reflekterer i denne klumme om det er værd at rejse, når man skal have et klamt, klaustrofobisk mundbind på hele vejen?

Jeg har glædet mig til at vise familien denne mageløse jernbane til sommer. Men udsigten til at bære mundbind på hele turen får mig til at tøve

Journalist på Politikens rejseredaktion Sune Højrup Bencke drømmer om at vise familien Bernina Expressen i Schweiz og Italien. Men ikke, så længe mundbind er en del af turen. Foto: Arno Balzarini/Ritzau Scanpix
Journalist på Politikens rejseredaktion Sune Højrup Bencke drømmer om at vise familien Bernina Expressen i Schweiz og Italien. Men ikke, så længe mundbind er en del af turen. Foto: Arno Balzarini/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sommerferien 2022. Jeg er allerede i gang med planlægningen. Sidder bøjet over Rail Map Europe-kortet og har Rail Planner-appen åben, så jeg kan se transnationale togforbindelser og deres afgangs- og ankomsttider, mens endnu en sæson af deprimerende novembermørke sænker sig udenfor. Forestillingen om en sommer på italienske togskinner er derfor lige nu noget af det eneste (undtagen marcipan, portvin og Premier League-fodbold), der kan bære mig igennem det, der nok ligner endnu en tung coronavinter.

Bortset fra at jeg slet ikke er sikker på, at jeg orker at rejse ud af Danmark alligevel. Og det er ikke bekymringer for smitte på rejsen, der er stopklodsen. Eller trakasserierne med at udfylde diverse indrejse- og sundhedsformularer. Slet ikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her