Sommerferien 2022. Jeg er allerede i gang med planlægningen. Sidder bøjet over Rail Map Europe-kortet og har Rail Planner-appen åben, så jeg kan se transnationale togforbindelser og deres afgangs- og ankomsttider, mens endnu en sæson af deprimerende novembermørke sænker sig udenfor. Forestillingen om en sommer på italienske togskinner er derfor lige nu noget af det eneste (undtagen marcipan, portvin og Premier League-fodbold), der kan bære mig igennem det, der nok ligner endnu en tung coronavinter.
Bortset fra at jeg slet ikke er sikker på, at jeg orker at rejse ud af Danmark alligevel. Og det er ikke bekymringer for smitte på rejsen, der er stopklodsen. Eller trakasserierne med at udfylde diverse indrejse- og sundhedsformularer. Slet ikke.




























