Nye restriktioner mod corona gør det nærmest umuligt for store danske teenagere at komme på skiferie i Østrig. Og netop alpelandet er et af danskernes foretrukne skilande. Inden corona besøgte godt 200.000 danskere i løbet af en vintersæson de østrigske pister.
»Vi har mange familier, som tager til Østrig på ski. Og der er ofte børn, også store børn, med. De kommer desværre i klemme, hvis de store børn er 15, 16 eller 17 år«, siger pressechef Inger Diedrich fra Østrigs Turistbureau.


























