Lyt til artiklen
Her er ikke en bil, man hører kun cykelhjulene i sandet og måske sin egen puls på vej op over den stejle bjergskråning. På toppen åbner Middelhavet sig, blåt, blåt, blåt. Jeg vender cyklen og nupper yderligere et par stigninger for at få en borgruin med. Og så går det nedad for fuldt blæs ad sprukne ’cykelstier’ gennem vissengrønne olivenlunde, ud til øens sydkyst og på hovedet i vandet.
De fredede Porquerolle-øer her i det sydligste i Provence udgør en pause et sted mellem franske datider og en eller anden snirklet konjunktiv. Egentlig er turens mål at få banket rust af franske gloser, men sproglæreren, Mina Poutier, tipper gerne om små attraktioner, hvis man vil have det – og det vil jeg gerne.
