Da mørket er faldet på, forlader jeg hotellet på Plaza Zocodover for at gå til Toledos katedral. Det er en tur på bare ti minutter, og jeg vil derhen for at se og fotografere den mægtige gotiske bygning oplyst af projektører mod nattehimlen. Jeg går gennem snævre gyder omgivet af høje murværk med gamle lygter, der kaster gule stråler af lys ned på brostenene. Bortset fra tonerne fra et klaver bag tilskoddede vinduer er her stille.
Fra min tur i dagslys ved jeg, at denne gyde fortsætter ind i et stejlt stræde, der efterfølges af en smal gyde, som afløses af en nedadgående smøge. Om dagen er det en lise at gå i de stille gyder, og jeg har slet ingen grund til at tro, det skulle være farligt at færdes her. Alligevel bliver jeg – enlig kvinde med et stort kamera – grebet af utryghed. Vender om og går med lange skridt tilbage til livet med barer og restauranter ved den plads, jeg kom fra.
