Stine Bang Iversen var en af de mange, der søgte ud i naturen, da coronaen lagde sig som en dæmpende dyne over Danmark i 2020. Hun har altid elsket naturen og rejst mere med naturoplevelser for øje end storbyoplevelser. Så hun tog vandresko på fødderne og drog ud, begyndte at sove i shelter – også i november – og især sammen med veninder.
Men med tiden opstod også et ønske om at være alene med sig selv i naturen. At have hele sit hjem på ryggen, mens hun flyttede sig fra sted til sted i sit helt eget tempo.




























