Det bliver dansk historieskrivning, når dronning Margrethe søndag 14. januar vil træde tilbage og overlade tronen til kronprins Frederik. Det kan mærkes på de københavnske hoteller, der har haft travlt siden 31. december, da tronskiftet blev annonceret.
Det gælder blandt andet hos Scandic-kæden. Nytårsaften – kort efter dronningens nu historiske nytårstale – kunne Scandic Front ved Nyhavn melde totalt udsolgt lørdag 13. januar, og hotelkæden ser nu bookingerne sprede sig til de andre hoteller i byen, hvor der stadig er ledige værelser.




























