Det er tæt på metroen, tænker jeg, og ser på mobilen, at der er en smutvej, så jeg ikke skal uden om hotelkomplekset.
Casa-bygningen ligner de omgivende kontor-, institutions- og lejlighedsblokke ved Station Amstel: lidt kønsløse beton-glas-stål-kasser, nogle højere end andre, med butikker eller showrooms i stueplan. Fra smøgen ser jeg imidlertid gennem store ruder en flok unge mennesker, som sidder omkring borde og hygger sig. I glasindgangen hænger en seddel: ’Reception’ – og en pil, der peger mig rundt om hjørnet.




























