2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Åbenhed og lave leveomkostninger har gjort Berlin til et mekka for kunstnere. Tag på weekend ind i Berlins outrerede kunstsverden.

Oplev kunst i Berlins syrede undergrund

HUSKUNST. Den enorme mosaikfrise ’Unser Leben’ går hele vejen rundt om Haus des Lehrers bygningen på Alexanderplatz.
HUSKUNST. Den enorme mosaikfrise ’Unser Leben’ går hele vejen rundt om Haus des Lehrers bygningen på Alexanderplatz.
Lyt til artiklen

»Vær åben, vær fri, vær Berlin«. Sådan lyder det selvsikre slogan på kæmpe billboards. Den stort anlagte markedsføringskampagne er sponsoreret af Berlins Senat. Initiativet skal brande den tyske hovedstad og tiltrække kreativ kapital, som den amerikanske vækstguru Richard Florida kalder det. Sloganet siger meget om byens selvbillede, og hvordan den længe er blevet opfattet af turister og besøgende samt lokale politikere. Berlin har nærmest status af international fristad, og metropolen tiltrækker kunstnere fra hele verden. De sætter deres præg på byen, tilfører nye impulser og henter inspiration.

LÆS OGSÅ Nat i Berlin: Her skal du tage danseskoene på

Men ikke alle køber den rosenrøde fortælling om den frisindede og tolerante by, hvor interessemodsætninger stort set ikke eksisterer. Noget er ved at ændre sig. Således kom reaktionen på Senatets initiativ fra en af Berlins gadekunstnere prompte:

’Vær neoliberal, vær byggeentreprenør, vær Berlin’, stod der at læse på stickers rundt omkring på husmure – i samme font og med samme grafiske udtryk som kampagneplakaterne.

Det ændrede budskab tjener som sarkastisk kommentar til den udvikling, der truer med at forvandle byen til et nyt London eller København, hvor bopæl kræver høj indkomst. En tendens, der underminerer den alternative livsstil, som kunstnere og dropouts sætter pris på.

Hvor istandsættelsen og strømliningen af de gamle østbydele Prenzlauer Berg og Friedrichshain stort set er fuldendt, er et populært samtaleemne i Berlin disse år, hvad der kommer til at ske med Neukölln. Her er det stadig fordelagtigt for kunstnere og studerende at slå sig ned, og der er tilsyneladende ved at udvikle sig en større bevidsthed om, hvad der sker, når byggespekulanter og vækstfokuserede politikere får frit spil.

FREDAG I BERLIN

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her