»Sssrrr-donk-sssrrr-donk-sssrr-donk«. Det er længe siden, lyden af en pickup i inderste rille af en lp-plade var en del af musikhverdagen. Men her på hotelværelset stammer den insisterende gentagelse fra pladespilleren oven på et 1950’er-teaktræsmøbel, der også rummer et lille kluntet tv, der dog udelukkende er en videoafspiller til VHS-kassetter. Altså de der plastikkasser i bogformat, som ingen under 20 år har den fjerneste idé om, hvad er.
Retromøblet, der også er forsynet med en stak vinylplader, er arrangeret foran et par enorme flydestole på værelse 714 her på Hotel 25hours i Wien. Det er nemlig det ene af husets to ’analoge suiter’, som er den kreative hotelkædes seneste påhit affødt af den øverste direktør Christoph Hoffmanns metaltræthed over en tiltagende og flimrende kompleksitet i de it-baserede tilbud, der møder ham i hans flittige rejseliv.
