Klokken er 08, og solen står højt over Rebild Bakker, mens fitnessinstruktøren Kamilla Thinggaard sørger for, at hotelgæsterne får en aktiv start på dagens SunGym-øvelser.
Motionen slutter imidlertid ikke med morgengymnastikken, for de motionerende har indlogeret sig på Comwell Sport Rebild Bakker, der åbnede 22. juni og lancerer sig selv som Danmarks første egentlige sportshotel. Ikke kun fordi hotellet er ’hjemmebane’ for U21-fodboldlandsholdet, men også fordi hotellet satser på den aktive familie.




























